Lidt om fødsel, forventninger og ildebrand

image

Så startede fødslen endeligt, dog med lidt hjælp fra en jordemoder. Jeg fik taget vandet om formiddagen, og allerede der satte det gang i de første par veer. Vi tog dog hjem og slappede lidt af sammen med Gabriel, der blev passet hos sin højtelskede mormor og morfar. Jeg sværger, nogle gange tror jeg at han bedre kan lide at være der, og jeg elsker at han elsker dem så højt!

Hen på eftermiddagen begyndte veerne at komme lidt mere regelmæssigt og jeg tænkte at det var da et dumt projekt at gå igang med – det her med at føde igen.

Det eneste jeg trøstede mig med, var at det her var anden gang jeg skulle føde, og så går det jo gerne lidt hurtigere. Vi kom ind på sygehuset og så tog det rigtig til, både i interval men dælme også i intensitet. Min plan var jo at føde i vand, så jeg kom af tøjet og op i det store fødekar. Det skal lige pointeres, at hver gang jeg skulle bevæge mig lidt, udløste det en form for vestorm. Hvis man nu fjernede de der veer, så tror jeg at det kar er total lækkert at være i. Jeg havde bare lidt svært ved at finde hvile deri. Så mig over på briksen og der vendte og drejede jeg mig, i hvad der føles som evigheder. Jeg kan huske folk altid snakkede om, at det lettede når presseveerne kom og man kunne få lov at arbejde sammen med kroppen i stedet for “bare” at skulle være i det. Ved min første fødsel (som du desuden kan læse lidt mere om her) synes jeg ikke at der var nogen mærkbar forskel, men det var der denne gang. Jeg havde haft presseveer i et par timer, men måtte ikke presse da jeg ikke var åben nok endnu. Så efter hvad der føles som helvede, og nogle knap så pæne ord til jordemoderen, var det en lettelse at få lov at presse. At det så skulle tage yderligere to timer i aktiv pressefase, det vidste jeg selvfølgelig ikke på det tidspunkt.

Sådan er det jo med fødsler, man kan planlægge og forberede sig selv, og så bliver det helt anderledes end hvad man forventede.

Jeg havde en forventning om at det ville gå hurtigere som andengangsfødende, fordi det er jo det man altid hører. Og da jeg så godt kunne fornemme at det ville blive noget hårdere denne gang, så mistede jeg totalt al energi og fokus, og så panikkede jeg. Fuldt ud crazy gravid kvindemenneske, der råber og skriger og forlangte kejsersnit med det samme. Når jeg tænker på det, kan jeg overhovedet ikke kende mig selv og jeg tør næsten ikke spørge hvad min kæreste tænkte om mig i den stund.
Til sidst tog arrigskaben vist over og med trusler fra vestimulerende drop, kom han endelig ud. Så da det her lille fantastiske menneske er kommet op til mig, helt varm og skøn, hvilken anden kommentar kan man så komme med end: “Hold da op han lugter”.. Som sagt, man er ikke videre rationel i sådan en situation.
image

De næste dage var fyldt med hygge og non-stop amning. De andre søskende kom dagligt på sygehuset og hilste på os, sammen med farmand selvfølgelig. Det var jo planlagt at vi skulle være indlagt til ammeetablering i fire-fem dage, og jeg er lykkelig for den tid, for jeg er meget mere tryg ved amningen denne gang. Men hold da op, hvor er det udfordrende at være væk fra sin familie og sit hjem i så lang tid! Så da vi endelig var klar og havde aftalt udskrivelse, så kunne tiden ikke gå stærkt nok. Desværre blev vores ophold afsluttet med en brand i køkkenet på afdelingen, hvilket selvfølgelig skabte lidt kaos og omrokering af babyer. Personalet var dog super søde og dygtige til at håndtere situationen, så vi fik bare roligt besked på at tage vores børn, dække deres ansigter og gå ud af afdelingen. Den episode endte med en overnatning på neonatalafdelingen på Aalborg Sygehus, hvor alle babyerne lige blev observeret. Lige for god ordens skyld, vil jeg lige sige at alle havde det helt fint og blev sendt hjem dagen efter.
image

Der var mange ting der slet ikke gik som planlagt ved den her fødsel og indlæggelse, men uanset hvad, så ender det hele med det mest fantastiske i hele verden! Desuden, er livet med børn vist altid mere eller mindre uforudsigelig og man må løbende tilpasse forventningerne. Så det er jo nok en ret god øvelse på livet med nu to børn.
image