Mor-tid eller Maria-tid?

Jeg læste et opslag på facebook her den anden dag, hvor en veninde med børn endelig havde fået lidt tid til sig selv.

Hun skrev så pavestolt at nu var der “mor-tid”.

Jeg bruger det også ofte selv, både herhjemme i den daglige tale og på diverse medier. Det slog mig lige da jeg læste det, at når jeg er alene, så er jeg jo ikke ‘mor’ (i hvert fald ikke aktivt). Jeg er heller ikke nogens kæreste eller kone, jeg er helt mig selv.

2015-09-03 20.24.54

Hverdagen i en børnefamilie går ret stærkt. Gabriel er lige startet til gymnastik og jeg synes pludselig at der er meget vi skal. Og helt ærligt, vi har kun ét barn der går til noget. Tænk på dem der har tre-fire stykker der både går til fodbold, gymnastik, håndbold, svømning, karate og spejder. Jeg bliver lidt svedt bare ved tanken om at få det til at hænge sammen. Og jeg begriber knap hvordan disse mødre (og fædre) kan få skabt noget “mig-tid”. For det er bare så mega vigtigt at huske at prioritere sig selv og sin partner, midt i hverdagens trummerum. Når tiden så endelig er skabt, så synes jeg at man skal gøre noget ud af, at det bliver til en “mig-tid”.

Glem mor-hatten, kæreste-hatten og husholderske-hatten i en stund og tag lige præcis den hat på du har lyst til idag.

2015-09-01 13.59.40

2015-09-03 20.25.36

2015-09-03 20.26.02

Jeg er stadig ved at finde ud af hvad min “mig-tid” skal fyldes ud med, men lige nu tror jeg meget det handler om træning og kosten. At gøre noget godt for min krop, smitter helt klart af på min psyke. Så når jeg træner eller er ude at gå en tur, så forstærkes lykkefølelsen og overskuddet stiger. Jeg elsker også at bloggen og dele mine tanker med andre, så det bruger jeg også en del af min tid på.

Hvad gør jer glade? 🙂