Når det ønskede kommer uønsket

MariaRamskov er snart mor til to og bonus mor til to

Den der følelse af at man bare ved det.

Brysterne er ikke rigtig ømme endnu, men du ved det bare.

Du har godt nok været lidt nærtagende på det sidste, men mon ikke det er fordi at manden bare ikke har kunnet læse dine tanker før du selv tænkte dem.

Den følelse havde jeg da jeg købte en graviditetstest.

Jeg havde testet flere gange før, fordi med en fødselsdepression er en normal cyklus ikke aktuel. I hvert fald ikke for mig.

Jeg tager hjem og tager testen.

Den er selvfølgelig positiv.

Jeg stirrer på de to streger og tænker: ”fuck! ”.

Som i den der følelse du får, når du hamrer din lilletå ind et bordben og hele verdenen står stille et øjeblik, du mister pusten og har bare lyst til at skrige de mest vederstyggelige bandeord der findes.

Men det gør man jo ikke, da slet ikke ude i offentligheden.

Det gjorde jeg heller ikke, på trods af min lejligheds privatliv.

Jeg gjorde rent. Know the feeling? Vi gider det ikke rigtig, men det har en eller anden form for terapeutisk virkning.

Eller også er det bare lige den nemmeste overspringshandling der findes. Da lejligheden så var pletfri og testen stadigvæk havde to streger på sig, ringede jeg til den kommende farmand.

Han var ovenud lykkelig. Uden at vide det med sikkerhed, kunne jeg vist høre en lille tåre i øjenkrogen.

Det var jo skønt at den ene af os i det mindste, synes at det her var helt fantastisk.

Misforstå mig ikke. Vi har et barn sammen i forvejen og ville da helt sikkert gerne have et barn mere. Engang.

Når jeg havde fast arbejde, han havde en læreplads eller fast arbejde, når vi havde lært hinanden at kende igen efter en turbulent tid i parforholdet.

Sådan skulle det ikke gå, og ved I hvad, jeg tror faktisk at det hele nok skal gå alligevel.

Børn har en mærkværdig evne til at få det bedste (og det værste, men det tager vi en anden gang) frem i os.

Eller i hvert fald ønsket om at være det bedste, for sig selv og for hinanden.

Nu sidder jeg hjemme på barsel og kan mærke den lille gut lave cirkelspark på mine indre organer og hikke så meget at jeg får det helt dårligt af det.

Maven er enorm (lægens ord) og baby er i den gode ende af vægtkurven.

Om ca. halvanden måned skulle han gerne melde sin ankomst, og så må vi jo se om jeg er klar til at være mor til to.