Skal vi dele?

Vi prøver alle at give vores børn de værdier, vi nu engang finder vigtige. De mest gængse er jo nok at vi skal være gode ved hinanden og at vi skal hjælpe hinanden. En mere omdiskuteret er; vi skal dele med hinanden. For selvfølgelig skal vi det, men børn skal vel også have oplevelsen af at have noget, der er kun deres? Noget de helt og aldeles bestemmer over, og som de andre børn ikke må lege med. Nu henviser jeg selvfølgelig til legetøjet i hjemmet og ikke i institutioner.

Grunden til mine tanker omkring det, kommer faktisk fra at vores snart-tre-årige-klar-til-børnehave-dreng vil dele ALT mad og drikke med mig.

Jeg skal smage hans pizza (der er magen til min egen), hans vand og hans morgenmad. Jeg indrømmer blankt, at på det punkt er jeg virkelig sippet! Jeg synes det er vildt ulækkert at putte hans gaffel i min mund eller tage en tår af hans kop. Har I set de dyk-ænder et barn kan præstere? Han vil jo bare vildt gerne dele sin uspolerede glæde med mig, det ved jeg godt. Men herhjemme spiser vi altså vores egen mad (ifølge mor).

2016-02-01 09.45.42

Børn kan forstå virkelig mange ting, og jeg er af den opfattelse, at så længe vi tager de overordnede beslutninger og holder hverdagen helt forudsigelig, så trives de bare derudaf. Så jeg forsøger at lære G, at ja nogle ting er udelukkende hans, men der er glæde i at dele med andre. Blandt andet ved at snakke om, at det andet barn bliver rigtig glad for at lege med den grønne traktor, og at den jo altså er rigtig sej. Så selvom det er hans kæreste eje, synes han det er sjovt at dele den. Indtil videre i hvert fald…