Sommerferie med børneflokken

Mellemste-trolden i fuld sving med nattøjs-hygge

Mellemste-trolden i fuld sving med nattøjs-hygge

Åh gru.. Sommerferien nærmer sig, og det betyder dine, mine og vores unger hjemme på samme tid med nyfødt baby.
Jeg er bare ikke den der slags mor der har overskud til at finde på en masse spændende aktiviteter i hjemmet. Tålmodigheden og ikke mindst overskuddet til fingermaling, skovture med hjemmesmurte madpakker og at forsøge at finde underholdning til børn i aldersgruppen nyfødt til 7 år, det er stort set ikke eksisterende.

Og helt ærligt, så er en sommerferie med børn og bonusbørn nok ikke svær.

Weekend-hygge

Weekend-hygge

 

Men når man, som jeg, er letpåvirkelig af samfundets ide om hvad der er det politiske korrekte at foretage sig med de kære poder, så kan man faktisk godt gå hen og blive helt stresset af tanken.
Hvem har besluttet at det er bedst for børnene, med masser af aktiviteter ud af huset i løbet af en sommerferie? Eller en ferie generelt. Jeg kan helt få knopper ved tanken om at skulle bygge huler i haven, til børn der så stensikkert enten ødelægger det eller kommer op at skændes om hvem der bestemmer i legen. Som alle børn jo gør.
Jeg ved at mine to bonusbørn nok skal komme ud og opleve nogle skønne ting med deres mor, så hvorfor ikke slappe af herhjemme. Tag ikke fejl, hvis overskuddet skulle dukke op, er jeg den første til at bygge en hule eller lave pandekager til eftermiddagskaffen, men jeg vil gerne gøre det, for at gøre noget ekstra for min familie. Ikke fordi det forventes af mig.

Nogle gange er man vist sin egen værste fjende. Mon der er nogle der kender følelsen?

Jeg forudser en sommer med hjemmedage og så krydser vi fingre for godt vejr. Patrick ser desværre frem til en hel sommer med arbejde, udover de 14 dages barsel når mindstetrolden melder sin ankomst. Så vi må forsøge at hygge lidt ekstra om eftermiddagen. 😀