Hvad sker der lige for amme debatten

Det forstår mor her bare ikke

Amme debatten kører stadig på højeste blus. Det er åbenbart et kæmpe problem at amme mødre vil have lov til at imødekomme deres børn behov for sult, nærvær, tryghed, morhed OSV., i det offentlige rum. Særligt et problem i diverse butikker og restauranter, hvor man risikerer at blive smidt UD fordi man giver sit barn mad. OG HVAD POKKER SKER DER LIGE FOR DET?!?!

Surt opstød

Ja jeg bliver såmen helt arrig. Faktisk, bliver jeg pinlig berørt over vores samfund når jeg gang på gang læser om mødre som ikke er velkomne på restauranter og bliver henvist til enten at smutte eller amme på toilettet??? Der var bare lige nogen som skulle prøve på at sende mig og mit barn ud på toilettet for at amme, så tog jeg vedkommendes tallerken med derud, så kunne de sidde ligeså fint ved siden af og se hvor hyggeligt det egentligt er.

Hvorfor er det så farligt?

Hvad er det der gør at amning er så farligt. Hvorfor må man som mor ikke imødekomme ens barn behov når de opstår. Hvorfor skal vi amme mødre gemmes væk som om det vi gør, er ulækkert, når det er bevist at amning er det bedste for en baby? Når WHO anbefaler at man ammer i MINIMUN 2 år. Hvorfor er det så, at danskerne ikke kan finde ud af at støtte op om en ammende mor??

Der skal for søren være plads til alle

Jeg synes da heller ikke at håndværkerrøvsprækken, bedste moderen der har forsøgt at dække diverse leverpletter med store plamager af alt for mørk foundation eller teenagepigen som har så korte shorts på at jeg kan se hendes baller, er et dejligt syn MEN derfor skaber jeg da ikke en shitstorm imod dem?? Eller kommentere på det, forbyder dem at komme nogen steder?

Hvorfor pokker skal man så gøre det imod noget så naturligt som amning? Amningen er så meget mere end bare mad. Amning er smukt. Det er fantastisk hvad morkroppen kan. Kvinder er fantastiske. De skal støttes i amning, for det er langt fra en konstant dans på roser. Og når alt kommer til alt, så er amning altså det bedste for vores børn, that’s a FACT! Så hvorfor skal ammemødre tvinges til at sidde derhjemme? Eller have en knude i maven hver gang de skal ud? For hvad nu hvis baby bliver sulten på et ”upassende og ikke egnet sted” (hvor det så end er?!?!)

Jeg kæmper for amning, amning alle steder, amning når behovet opstår, amning i alle aldre, tandemamning, breastsleeping, you name it!

Så.. er der nogen der kan forklare mig, hvorfor vi acceptere bare bryster som reklamer på busser, håndværkerrøvsprækker, teenagetendenser med alt for meget bar hud, når vi ikke kan acceptere en naturlig og smuk ting som amning?

Nu vil jeg sidde og vente på min datter på 10,5 mdr vågner. Når hun gør det, sætter vi os i sofaen og ammer. Jeg nusser hendes bløde hår, kigger i hendes smukke blå øjne og mærker hvordan hun er helt tilpas og tryg. Det bedste vi ved, er nemlig at amme <3