Google er din ven – eller værste fjende?

Om at søge tryghed på Google – og ende med at være endnu mere bekymret end før man gik på det store dobbeltv-dobbeltv-dobbeltv 😉

Åh nej. Lillemand har ondt i maven. Han har da heller ikke spist ret meget i dag, har han? Og hvad med afføring – det er da også nogle dage siden! For ikke at tale om gylp, han gylper virkelig meget for tiden! Og han sover da heller ikke meget, hva’? Han må fejle noget MEGET alvorligt! Nå – ind med mig. På www altså!

Jeg nåede kun lige at skrive ”baby o” inden Google foreslog ”baby ondt i maven”, hvilket jeg jo kunne nikke genkendende til. Få klik efter, var jeg landet på en side om ”refluks hos babyer” (altså mavemundsforsnævring, der gør at mavesyren ikke bliver i mavesækken, men i stedet løber op i spiserøret og ætser – hvilket gør ondt, hvis nogen skulle være i tvivl). Efter hurtigt at have skimmet symptomlisten (havde jo den temmelig utilfredse patient på armen, så der var ikke tid til nærlæsning), kunne jeg konstatere at dét var diagnosen. Og som mor, måtte jeg jo gøre noget hurtigst muligt!Ondtimaven

Puttede baby i barnevognen og frem med mobilen. Fik hurtigt forfattet en tekst til sundhedsplejersken om min bekymring og sendte den afsted. Vi nåede kun lige hjem, inden mobilen ringede. Det var sundhedsplejersken, som tilbød et lille besøg i dag (er stensikker på at det mest var for at berolige mig, drengen snorkboblede i vognen og virkede, set i bakspejlet, fuldstændig ligeglad med mig og min diagnose).

Min mand har tit prøvet at berolige mig, når jeg har været ved at gå ud af mit gode skind over en prik på huden, en ny lyd eller andet uregelmæssigt hos lillemand. Og uanset hvordan han har prøvet at klappe stavelserne for mig, tror jeg ligesom ikke rigtigt på ham. ”Jamen, kan du ikke SE at den er helt gal?!” Det kan han ikke. Typisk mænd!

Nå, men sundhedsplejersken kom forbi… Og Lillemand var fin. Blev målt og vejet (for en sikkerheds skyld). Det forholdt sig således at han måske er en såkaldt ”happy spitter” – altså et barn, der bare gylper og er ok med det. Det er bare moren, der har svært ved at være ok med det 😉 og derudover kunne hun fortælle at det er ok, at babyer ikke laver remouladebleer HVER dag, når nu de bliver ammet, som lille M gør. ”Nåååååå, oooookay” smilede jeg til SP, mens jeg tænkte ”Aaaaaaarh, er du heeelt sikker på at han virkelig er OK?!”

Men det var hun. Og så besluttede jeg mig for også at være det. Har nu lovet min mand ikke at Google alt. ”Du bliver jo vanvittig af det”, siger han. Det værste er at han har fuldstændig ret. Jeg bliver virkelig tosset af at læse om alt det, der kan være i vejen og gå galt. For jeg har, ærlig talt, en fremragende fantasi til at forestille mig det helt af mig selv. Jeg er jo nybagt mor! Forberedt på alt (og intet) – bekymret og bevæbnet til tænderne. Der må ikke ske mit lille pus noget! Han har nok at gøre, med at have mig som mor 😉