Hej, og velkommen til Min Lille Verden.

chris_blog

Jeg hedder Christina og jeg er 29 år. Jeg bor i Nordsjælland sammen med min mand Kristian. Vi har været sammen i 12 år. – Ja, som nogen allerede nu vil kunne regne ud, var jeg ikke vildt gammel da jeg mødte Kristian. Jeg var 16 år, han 23 år. Jeg flyttede ind til ham kort tid efter, vi havde mødt hinanden – et sats – men ingen af os har nogensinde fortrudt – HELDIGVIS 🙂

Efter 10 års kæresteri blev vi d. 21. august 2015 gift på en flot sommerdag. Vi blev gift i Asatroen, på en stenalderboplads tæt på vores hjem med hele vores familie, og alle vores venner rundt om os – en såkaldt håndfæstelse.

Straks ser I sikkert vikinger for jer, men nej. Jeg havde en smuk hvid kjole på, og Kristian sin farfars kjole/hvidt sæt, som en sød ven havde tilpasset Kristians størrelse. Den eneste der var viking, var vores Gode (præst) som viede os.

Det var den smukkeste dag, og den måske ”atypiske” måde at blive gift på, var helt fantastisk og fuldstændig i min mands og min ånd – den vil i komme til, at hører mere om, på et senere tidspunkt.

I øjeblikket venter vi på vores søns ankomst. Det er vores første barn, så vi regner ikke med, at han kommer før tid eller til terminen d. 9, november. Det passer mig egentlig meget godt, da jeg faktisk nyder at være gravid og undervejs har haft det virkelig godt.

Ja, jeg ved det – jeg er en af de der ”irriterende” gravide, som bare har haft en fest i 9 måneder. Men det kan jeg nu en gang ikke lægge skjul på.
Faktisk har jeg hørt og hører stadig meget ofte om dem, hvor graviditeten bare skal overstås, grundet kvalme 24/7, bækkenløsning, væske, ubehag osv. – og bevares jeg under dem kun, at det lille mirakel kommer ud, så de kan få deres krop tilbage.

Ingen skal have det så elendigt! Det betyder dog også, at jeg knap så ofte hører om dem, hvor graviditeten har været en dejlig tid fra start til slut. Det har det altså været for mig, og det er jeg virkelig glad for.

Jeg glæder mig for vildt til, at Krymmel kommer, – (han har endnu ikke noget navn, så han har siden, han var på størrelse med et kagekrymmel heddet Krymmel, selv familien kalder ham Krymmel, hvilket nok bliver hans kælenavn på godt og ondt 🙂 – men når tosomheden om få øjeblikke bliver erstattet af noget mange taler om som det vildeste i livet, gør det ikke noget at han trækker tiden lidt ud.

Min mand derimod, er ved at blive lidt utålmodig, og kan næsten ikke vente – det er ret sødt faktisk.

Lige nu går tiden herhjemme med, at få ordnet og færdiggjort børneværelset. Krymmel får nok ikke brug for værelset det første stykke tid. Men for mig er det meget rart, at der er nogenlunde styr på det – Vi ved jo ærlig talt ikke, hvor meget energi vi har, når han endelig er her.

Jeg vil med denne blog give jer et indblik i vores lille verden – jeg håber i vil læse med.

Vores liv er langt fra perfekt – for intet er – heldigvis – helt perfekt.