Close
Skal dit barn vaccineres?
facebook pinterest twitter

Skal dit barn vaccineres?

Avatar
mitbarselsliv 9 juni 2016, 08:38

Længe siden sidste indlæg, men bare fordi man er højgravid, er man ikke automatisk fritaget for forkølelser. suk.. MEN nu vil jeg smide mit, måske lettere inflammerede, emne op på bloggen.

Skal dit barn vaccineres? (jeg afslører det lige her allerede.. jeg er PRO VACCINE!)

Engang for ikke så forfærdeligt lang tid siden, var det ikke unormalt at ens børn døde af diverse sygdomme. For bare 50-100 år siden var mæslinger, kopper og dårlige tænder noget man døde af! Vi dør jo ikke af dårlige tænder mere, fordi vi går til tandlægen! Hvorfor ikke vaccinere så?

Jeg bliver bekymret ved tanken om at mit barn skal gå i institutioner med uvaccinerede børn. Selvom mit barn og mange andres i institutionerne er vaccinerede, så udgør de uvaccinerede en bestandig trussel mod hele flokken. Dette fordi en vaccine aldrig dækker 100%.

To get facts straight: En vaccine er at skyde en enormt fortyndet og svækket udgave af en smitsom sygdom ind i menneskekroppen for at aktivere kroppens eget immunforsvar. Man kan få symptomer på sygdommen et par døgn efterfølgende. Det er helt normalt. Herefter skulle kroppen gerne have udviklet sin egen bataljon mod lige præcis den givne sygdom.

Man skal selvfølgelig huske at der i forbindelse med AL medicin findes bivirkninger.

Der er altid risiko for at få de forskellige sygdomme der vaccineres for. Men vaccinerne er vigtige værn mod at få sygdommene på uhelbredelig vis, samt store udbrud. Så, jo flere der er vaccineret, desto mindre alvorlige tilfælde af sygdommene vil vi se i befolkningen.

 

vrøvl

Faldt over ham her.. Svaret er: det skal vi frygte netop fordi vaccine ikke dækker 100% men mindsker symptomer og antal tilfælde!

Individet versus flokken

Vi vil gerne se os selv som enestående individer. Specielt vores børn er helt specielle. Og vi vil have lov at vælge selv! Der er sgu ikke nogen der skal bestemme hvad der er godt for mig og mine børn. Vi ved bedst selv..

og ja… det gør vi jo i rigtig mange tilfælde.. Men lige i dette tilfælde, er der mange års lægevidenskab, forskning og erfaringer der ligger til grund for den høje overlevelsesrate vi oplever nu til dags.

 

Pseudovidenskab og spelt-forældre

Pseudovidenskaber der udtrykker, at det er lige så farligt at få vaccinen som det er, at få den rigtige sygdom og, at barnet, i det tilfælde at de får sygdommen naturligt, full on, kan blive resistente på den vis, er fuldstændigt vanvittigt ignorant.

Spelt-forældre? ja, et nedsættende udtryk, jeg faldt over, om et segment af ofte veluddannede forældre der tiltales af “back to nature”-tankegangen. De mener at barnekroppen naturligt kan opnå resistens overfor de smitsomme sygdomme vi vaccineres for, ved naturligt at få sygdommen. Hvis man som forældre bliver forskrækket over de symptomer barnet kan få, kun af vaccinen, så forestil jer de symptomer den ægte sygdom kan fremkalde. puha.. det ønsker vi ikke for nogen!

Men det kan da godt være at spelt-forældrene er fans af Darwins “Survival of the Fittest” .. men børnedødelighed for 50-100 år siden var altså også bare en naturlig del af livet den gang. Så skred din unge (og 40 andre i landsbyen) i svinget af fx. tuberculose og kopper, ja så var der bare ikke noget at gøre ved det..

Men nu KAN vi faktisk gøre noget ved det! Én af verdens største medicinske landvindinger er simpelthen vaccinen.

På nogle punkter er det nice at se tilbage i tiden.. Stenalderkost kan man være fan af.. men høj børnedødelighed.. ejh hva?

giphy (1)

For lidt børn bliver vaccineret i forhold til at have en holdbar flokimmunitet, som det så fancy kaldes.. En god flokimmunitet vil også beskytte de børn – ja og voksne – der af andre årsager, det være sig diverse immundefekter og andre sygdomme, ikke kan modtage vacciner uden at blive alvorligt syge. Vi beskytter så at sige hinanden.

WHO (World Health Organization) er bekymrede for os danskere, og de ville gerne have haft udryddet fx. mæslinger fra det europæiske kontinent. Det er desværre ikke lykkedes fordi vacciner bliver fravalgt/glemt. Og det kræver bare at vi vaccinerer vores små poder..

Eller hvad? Er vi “out of the woods” ?

Er mine bekymringer mon berettigede..? Vaccinerer folk faktisk deres børn, og er det blot ganske få, meget højtråbende forældre, med dårlige oplevelser i bagagen, som giver anledning til bekymringen?

Generelt mener jeg at alle har lov til at have deres egne holdninger. Og det kan lynhurtigt føles som voksenmobning af de forældre der forholder sig skeptisk til vacciner. Det er sundt og godt at være kritisk! Det mener jeg virkelig. Man skal altid opveje fordele og ulemper. Når det er sagt, så skal man ISÆR forholde sig kritisk til de ting man selv kan fremsøge på google 😉

antivaxxers

Avisen Politiken har bragt mangt en artikel om vigtigheden af vacciner, men er heller ikke bange for at tage det op når Statens Seruminstitut ændrer deres tal. Læs fx. her.

… og så lige én sidste bemærkning.. Jeg ville aldrig vælge at rejse til et fremmed land uden at få de relevante vacciner… Skal børn ikke også beskyttes på livets rejse?