Close
To breastfeed or not to breastfeed
facebook pinterest twitter

To breastfeed or not to breastfeed

mitbarselsliv 19 juli 2016, 10:59

Det er længe siden sidst.

Men nu sover ungen, og jeg har spist, lejligheden ser ok ud OG er faktisk også noget der minder om udhvilet.. whaaat? SÅ tid til blogindlæg.

Skulle lige føde og da jeg så troede det var begyndt at køre med amningen, så fik jeg brystbetændelse.. My God it SUCKS!! Men behandlingen hjælper, så det er jo dejligt.

ALT handler om bryster, mælk, søvn og det, der lander i Theo’s ble. (Theo er min nyfødte søn, bare lige FYI, og ikke en oldeforælder af en art ;P )

Jeg havde faktisk hørt, at det gør ondt at starte med at amme. Havde endda hørt sætningen:

“jaja, nok skal du føde ham, men den rigtige smerte kommer når du skal amme”

Sikke noget plidderpladder tænkte jeg.. og det tænker jeg faktisk stadig.. det er to helt forskellige smerter. Èn konstruktiv, kortvarig og til at arbejde med, den anden vedvarende i flere uger og decideret destruktiv for en hyggelig stund med din nyfødte.

Amning er et stort emne lige i tiden, og mange har stærke meninger herom.

Er man en utilstrækkelig mor hvis man må bukke under og stoppe amningen, eller bare ikke har lyst til det? Nej vel?

Min læge sagde til mig at jeg skulle genoverveje mit valg om at amme, da det jo ikke er hyggeligt hvis man skal sidde med tårer i øjnene hver gang man ammer. Problemet var bare at jeg allerede havde oplevet hyggen og forbindelsen til Theo på nogenlunde smertefrie babser inden betændelsen, så jeg kæmper mig igennem amningerne på det syge bryst og glæder mig til vi er ovre de næste 10 dage.

Så når det bare kører er det sgu det magelige valg for os. Vi (Theos far og mig selv) synes det er super smart at maden er tempereret og nem at transportere, kræver ikke nogen ekstraordinær hygiejne ala steriisering osv. Det er generelt enormt ubøvlet når det kører godt.

Men så kommer næste store bekymring i mit sind.. og mange siger at jeg skal holde op med at bekymre mig om hvad andre tænker, og at det er deres eget problem..

Det er det i og for sig også, men jeg er ret høfligt anlagt og vil da ikke støde nogen. Men samtidig bliver jeg ret stødt over, at nogen bliver stødt over amning i det offentlige.. øh, øv for jer! Hvis min søn er sulten vil jeg da give ham mad. Men Danmark er et land der har givet lov til at restauranter, og dets lige, må afvise ammende. Kan godt forstå det på NOMA eller andre fine restauranter.. men på caféer og sådan noget low brow offentlig bespisning.. come on.

Hvor er det, for at sige det på godt århusiansk, træls, at det skal være en bekymring i en ny mors hoved.

Hvad tænker I andre mødre og kommende mødre? Skal vi skide på hvad andre tænker og først trække os hvis vi bliver bedt om det, eller er det bedre at træde lidt varsomt her og der? At lave sine barnevognsruter efter diskretion? Giv mig lidt tanker tøser 🙂

Billede fundet på sofiecramer.dk