Skift af børnehave – hårdt for både børn og voksne

Børnehave-start

Katrine skiftede børnehave 1. september. Hendes gamle børnehave var et dejligt lille sted, hvor hun havde været i 1½ år.

For efterhånden længe siden flyttede vi til Rødovre. Prisen på børnehaven blev derfor pludseligt voldsomt meget dyrere fordi vi boede udenfor kommunen. Næsten 4000kr hver eneste måned!

Hold nu op hvor skal man tjene mange penge før skat, for at få råd til at betale fire-freaking-tusind kroner. Vi bed tænderne sammen i en periode, for vi syntes faktisk ikke, at det var fair, at vores ældste datter skulle skifte børnehave ganske få måneder før skolestart. 2 skift på få måneder oven i at vi flyttede – det var mere end vi ville udsætte hende for. Så vi beholdt pigerne i den gamle børnehave og skar ned på noget af alt det andet, der er sjovere at bruge penge på.

Da Filippa startede SFO 1. maj var Katrine skrevet op til en børnehave her i Rødovre. Der gik så 4 måneder mere, før end hun fik tilbudt en plads i en børnehave i den samme ende af kommunen som vi bor.

Ordningen med garanti-plads er selvfølgeligt helt vildt smart, hvis man er desperat. Men når man allerede har en børnehaveplads, som barnet elsker, så siger vi ikke ja-tak til hvad som helst alene for at spare pengene. Så vi ventede og ventede på, at der blev plads et sted i nærheden, som naboerne med børn kunne anbefale.

En ny start

Da Katrine startede i børnehave for 1½ år siden fik hun en plads på sin søsters stue. Hun var stort set “kørt ind” fra dag 1, og jeg kunne bare gå. Hun kendte de voksne og huset – følte sig tryg og godt tilpas.jordemoder stine roswall børnehave

Denne gang er virkeligt anderledes. Nyt hus. Nye voksne. Nye børn. Ingen storesøster at læne sig op ad. Bare NYT NYT NYT!

Hun har egentligt aldrig været genert. Altså før nu.
De andre børn kigger hun skeptisk på. De første 3 uger klyngede hun sig krampagtigt til mit ben når jeg gik. Nu er det heldigvis ved at løsne op, og hun begynder så småt at føle sig hjemme.

Heldigvis har jeg været så urimeligt priviligeret, at jeg har kunnet skrue ned for min arbejdsmængde i denne måned. Jeg er jo selvstændig og har derfor haft mulighed for at sige “desværre, prøv at ringe til min kollega XX”, så jeg har kunnet hent tidligt de fleste dage.

Det har virkeligt også været nødvendigt. Min lille datter har været fuldstændigt udmattet kl 14 og bare hængt i sofaen når vi kom hjem.

 

Hvor er det bare vanvittigt hårdt at se sit lille hjertebarn kæmpe så hårdt for at lande på begge ben i en ny tilværelse. Heldigvis har hun begge ben solidt placeret i næsen – hun er derfor ved at være faldet på plads i sine nye omgivelser, men jeg tror at hun har brug for korte dage i flere uger endnu, før hun rigtigt er klar til at være fuld blown institutionsbarn.

Det er hårdt at køre sit barn ind i institution, og her er endda tale om en afbalanceret 4årig, der tidligere er blevet kørt ind i både dagpleje, vuggestue og børnehave.

Godt der er 2 år til hun skal køres ind i storesøsters SFO 🙂

 

Hvis du kan lide mine krøllede ord, og har lyst til at høre mere om både jordemoder-liv og familie-liv, så giv mig et like på facebook. Så får du besked om nye indlæg her på bloggen direkte i din nyheds-strøm på facebook