#DetKuHaVæretMig

#DetKuHaVæretMig

Måske har du set billederne, der bliver delt på facebook for tiden?

Læger, jordemødre, sygeplejersker deler et billede af sig selv, med hashtagget: #DetKuHaVæretMig “Det kunne have været mig”

Jordemoder Stine Roswall #detkuhaværetmig detkuhaværetmig

Det er et nødråb fra personalet i et presset sundhedssystem. Det udspringer fra en trist sag om en mand, der døde i 2013. Den læge, der behandlede ham er blevet dømt i retten, fordi hun ikke havde skrevet i journalen, at manden skulle have målt sit blodsukker. Men lægen sagde det til sygeplejersken, det blev bare ikke gjort. For der var travlt.
Efter at have vurderet og behandlet manden gik lægen direkte videre til den næste patient, og den næste, og den næste. Så hun er altså ikke dømt for at behandle patienten forkert, kun for, at det hun sagde højt ikke blev udført – og ikke blev skrevet ned.

For det er sådan sundhedspersonale gør, når der er travlt. Ser patienterne hurtigst muligt. Skriver journal, når der er tid. Somme tider misser man en information, som man burde have dokumenteret i journalen. Man havde sandsynligvis fået skrevet det hele, hvis ikke der havde været så pokkers travlt, at man blev nødt til at gå direkte videre til næste patient inden man kunne skrive journal.

Det er derfor du for tiden ser billeder med #DetKuHaVæretMig – for alle læger, jordemødre og sygeplejersker oplever den travlhed, der er på de danske hospitaler. Vi vil faktisk gerne gøre vores arbejde godt – men der er flere patienter pr læge end hvad der er forsvarligt.

Jeg har selv været der, da jeg var ansat på Hvidovre Hospital.

Jeg stod på en fødestue. Kvinden havde netop født, baby var lige landet på hendes bryst. Den ledende kollega kigger ind til mig og siger

Når moderkagen er født, skal du videre med det samme. Der er en forpint førstegangsfødende, 6 cm åben, som venter på dig“.

Jeg hjælper kvinden med at føde moderkagen. Sikrer mig, at hun ikke bløder for meget. Siger tillykke og forlader rummet!

Ja, sgu! Jeg overdriver ikke.
15 minutter efter at barnet er født, er jeg væk. Selvom det ville være det faglige bedste, at jeg er på stuen i 2 timer efter fødslen, for at sikre mig, at alt der skal ordnes efter fødslen bliver klaret.

Skulle kvinden syes?
– Ja. Men det kunne jeg ikke gøre. For jeg skulle gå. En anden fødende havde brug for mig.

Havde jeg tid til at skrive journal over den første fødsel?
– Nej

Havde jeg tid til at gå ud og tisse?
– Nej – men jeg gjorde det alligevel

Havde jeg tid til at få en bid mad efter 5 intense timer på fødestuen hos det første par ?
– Nej. Men jeg var sulten!

Jeg gik direkte fra den ene fødsel og videre over til den kvinde, der allerede havde ventet 1 time på at få en jordemoder. Hun havde ondt og var utryg.

Det kan jeg faktisk godt forstå. Hvis det var mig selv, der stod der alene og med bragende veer. Åh hvor ville jeg ønske, at jeg havde været der, lige så snart kvinden var kommet ind på hospitalet. Nu havde hun ventet på mig længe (fordi jeg var hos det første par). Hun var utryg fordi meldingen indtil da havde været: “Vi ved ikke hvornår der kan være en jordemoder hos dig“.

Da jeg endeligt dukker op, kan jeg tage hende med på en fødestue og begynde at hjælpe hende med at håndtere sine veer. Undersøge om hun har brug for smertelindring – en varmepude? Bistik? Badekar? En epidural? Hun har mere ondt end hun havde behøvet, for ventetiden har gjort hende utryg og utrygheden har gjort at hun har mere ondt.

Da jeg efter ca 1 time har fået ro på den fødende og hjulpet hende ind i et godt flow, hvor hun styrer sin krop og arbejder godt med veerne kan jeg sætte mig ved computeren.

Jeg skal skrive journalen på det første forløb. Men det er 1½ time siden hun fødte nu, og jeg er lidt i tvivl Hvad skete præcis hvornår? Hvilken rækkefølge gjorde jeg hvad i? Kiggede barnet til højre eller venstre, da det kom ud? (Jo, det journalfører vi faktisk også!). Jeg får sikkert det hele med – måske har jeg misset en enkelt detalje. Jeg ved det faktisk ikke.

 

Hvis skyld er det hvis jeg glemmer noget?

Hvem har ansvaret for, at jeg ikke kan blive ved det første par i 2 timer efter fødslen og gøre alt arbejdet – inkl. journal – færdigt, inden jeg skal videre?

Da jeg arbejde som hospitalsjordemoder må jeg bare sige: #DetKuHaVæretMig !

Det er simpelthen ikke fair, at jeg og andre læger mm. kan dømmes for fejl der sker, fordi der ikke er nok mandskab. Hvorfor er der ikke nok mandskab? Ja det må du tale med politikerne om – det er nemlig dem, der ikke prioriterer Sundhedsvæsenet.

Der er faktisk Regionsvalg om 1 måned, der kan du sætte dit kryds ved en politiker, der vil tage ansvar for vores sundhedsvæsen. Det er nemlig Regionen, der står for driften af hospitalerne.

Det skulle nødigt blive ligesom i USA, hvor man altid garderer sig mod et sagsanlæg. Hvor en læge eller jordemoder venter med at behandle den næste patient indtil journalen er skrevet på den foregående.

Der skal være mandskab nok, og en enkelt læge skal ikke dømmes for en overordnet fejl i systemet: Travlhed pga underbemanding.