En mors længsel

En mors længsel

Da mine børn var små, længtes jeg sådan efter, at de skulle blive ældre.

Det var hårdt at tolke deres gråd (HVAD MENER DU DOG LILLE MENNESKE!?!). Selvom det efterhånden blev nemmere at gætte, hvad de havde behov for, så føltes det alligevel altid som en gætteleg.
“Jeg længes efter, at du lærer at tale”

Det var hårdt at vågne om natten – også selvom det kun var kortvarigt, for at finde en sut eller lulle i søvn igen. Dagene blev ikke lange og fyldt med energi, når nætterne blev delt over i mange små bidder.
“Jeg længes efter, at du sover igennem”

Det var en sur pligt at skifte ble. Mange af dem var selvfølgeligt hurtige tis-bleer. Men de der “lort hele vejen op af ryggen”-bleer var bare absurd ulækre. Lort på tøjet, lort på barnet, lort på mine hænder. ADR!
“Jeg længes efter, at du stopper med at bruge ble”

Det var hårdt at bære på barnet, hårdt at løfte op og gå afsted – særligt da der kom endnu et barn før det første virkeligt var en stabil fodgænger. Den der fase, hvor de skulle lære at gå og jeg hele tiden gik foroverbøjet for at holde deres små hænder.
“Jeg længes efter, at du lærer at gå lange stræk uden hjælp”

Alle de gange en udflugt har været med barnevognen, fordi der skulle være mulighed for middagslur. Alle de ting jeg egentligt gerne ville, men som lå midt i en lur.
“Jeg længes efter, at du dropper middagsluren”

Nu er mine børn 4 og 6 år. De kan tale, sove igennem, være vågen hele dagen, gå på toilettet (og de har endda lært at tørre sig selv!) og gå selv. Jeg har det lidt ligesom Ole Henriksen: “I love it”. Livet er på mange måder blevet meget nemmere end det var, da børnene var spæde.

Så skulle man jo tro, at man var færdig med at længes og kunne stille sig tilfreds med livet som det er nu.

Jeg sætter virkeligt pris på alt det, som de kan nu. Det er så sjovt og dejligt, at de gider at lave ting, som jeg også hygger mig med. Fx er jeg i gang med at læse Det Lille Hus på Prærien højt for min ældste datter.
Helt hudløst ærligt: Det er ret meget sjovere, end da hun var 18 mdr og vi puttede klodser i en puttekasse.

I formiddags samlede vi kastanjer. Her til eftermiddag har vi brugt en hel time på at lave kastanje-giraffer, kastanje-briller, kastanje-edderkopper og kastanje-borde. kastanjedyr længsel jordemoder Stine Roswall

Alligevel er de gamle længsler blevet erstattet af nye: “Jeg længes efter, at du selv kan lægge dit vasketøj sammen – uh, og måske også mit 🙂 ” ind imellem kan jeg endda tage mig selv i at føle mig træt og udbrændt og bare længes efter, at de flytter hjemmefra. Når opvasken, vasketøjsbunkerne og to-do-listerne er overvældende kunne jeg godt trænge til at trække stikket. Få en pause. Ikke være nogens mor.

Lige så snart jeg har puttet dem i seng og de sover. Så kigger jeg på mine to små sovende døtre og tænker på hvor dejlige de ser ud, når de er vågne og griner.
“Jeg længes efter, at I vågner, så jeg kan høre jer le”

Jeg tror, jeg trænger til at øve mig i at elske nuet og længes mindre efter fremtiden.

 

Hvis du kan lide mine krøllede ord, og har lyst til at høre mere om både jordemoder-liv og familie-liv, så giv mig et like på facebook. Så får du besked om nye indlæg her på bloggen direkte i din nyheds-strøm på facebook.