Man kan da ikke bare dø!?

Dårlige nyheder

I dag fik jeg at vide, at Tanya døde i går. Tanya mødte jeg for 10 år siden. Hun læste også til jordemoder – hun var lidt foran mig på studiet, så da jeg startede i min 1. praktik-periode på Gentofte Hospital, så var hun der også, men bare i gang med sin 2. praktik-periode. Vi var et lille hold studerende på Gentofte, og blev derfor hurtigt forholdsvis tætte.

Vi blev aldrig nære veninder, der besøgte hinanden og drak kaffe sammen. Men vi har on/off været kollegaer på forskellige hospitaler i Hovedstadsområdet gennem de sidste mange år. Tanya var også min wordfeud-ven. Vi spillede maaaange spil. Ofte i nattevagterne, når der ikke var så travlt, men alligevel for travlt til en power-nap. På den måde havde vi mange små hyggelige ping-pong dialoger over chatten i spillet.

For nogle år siden mødte hun endeligt en god mand, og for 3 måneder siden blev hun mor til en fin lille datter, som jeg for bare 3 uger siden fik lov at se for første gang.

 

Chok

Jeg kan mærke at chokket sidder i hele min krop. Tænk at man kan falde om og dø ud af det blå som 39-årig. Tænk at man kan forlade denne verden og sit spæde barn på et enkelt øjeblik. Tanya var en sjov og dejlig kvinde, hun vil blive savnet af mange. For mig var hun en god kollega og en god bekendt. Men for en lille pige var hun ALT.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på tabet af min egen mor, der døde for 7 år siden, mens jeg ventede min ældste datter (og det er en historie jeg vender tilbage til en anden gang). Tanken om at der er en lille pige, der aldrig kommer til at huske sin mor. Jeg græder.

Jeg kan mærke, at angsten kommer snigende. Angsten for selv at dø og efterlade mine to fantastiske piger uden en mor.

Kan jeg lære noget af dette? Jeg ved det ikke, chokket er stadig så nyt.

 

I morgen vil jeg kysse mere på mine egne to børn og glæde mig over, at jeg trods alt fik 24 år med min mor og ikke kun 3 måneder.

Åh hvor jeg håber, at mine to piger får lov at have deres mor i 80 år (mindst!)

 

blomster jordemoder Stine Roswall dø

 

Hvis du kan lide mine krøllede ord, og har lyst til at høre mere om både jordemoder-liv og familie-liv, så giv mig et like på facebook. Så får du besked om nye indlæg her på bloggen direkte i din nyheds-strøm på facebook.