Strejker min jordemoder? Hvad gør jeg så!

Strejke på fødegangen i 2018

Jeg får virkeligt mange spørgsmål om strejke/lockout i disse dage, så derfor får du her en ABC om, hvad strejken betyder for dig, der er gravid og måske endda skal føde i april.

I første omgang har Jordemoderforeningen varslet strejke fra 4. april for ca. 10% af jordemødrene. Det er Kolding og Skejby, der er udvalgt, og fra 4. april er der altså strejke på alt ikke-akut arbejde på de to afdelinger (og ingen andre!).
I anden omgang har Regionerne (som er arbejdsgiver for hospitalerne) varslet LOCK-OUT for 70.000 medarbejdere. Lockouten er varslet med start 10. april. Der er endnu ikke fuldstændigt overblik over hvilke fødegange, der rammes af lock-out, men det bliver med stor sandsynlighed alle fødeafdelinger.

strejke jordemoder fødegangen lukket

Hvad så hvis jeg får veer?

Det er KUN ikke-akut arbejde, der rammes af strejke og lockout. Selvom der ikke bliver forhandlet en ny overenskomst på plads senest 4./10. april, så lukker fødegangen ikke. Der vil være et nød-beredskab for at sikre at uopsættelig behandling kan gives. Fødsler er i sagens natur uopsættelige. Der er ingen, der vil bede dig om at gispe dig igennem veerne i de dage eller uger som lockouten kommer til at vare.

Telefonen på fødegangen bliver stadig taget af en jordemoder. Fødestuerne er bemandet med jordemødre.
Men alle andre aktiviteter på sygehusene bliver sandsynligvis aflyst: Planlagte scanninger, jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse. Præcis hvad der er uopsætteligt og hvad der kan aflyses, forhandler de to parter om i disse dage. Så ingen kan endnu svare på, præcis hvad der aflyses og hvad der stadig gennemføres.

Men en ting er sikkert – der er stadig en jordemoder til dig på fødegangen.

 

Men… er det ikke farligt?

Jo, du burde blive tjekket løbende hos din jordemoder for at være sikker på at et for højt blodtryk eller en for lille baby bliver opdaget, så det kan være farligt. Derfor er det ekstra vigtigt, at du reagerer på mindre liv og ringer ind akut, hvis du får dine almindelige konsultationer aflyst. Alternativt kan du købe en konsultation hos en privat jordemoder.

Kvinder der har fået fødselsforberedelse føder bedre og med færre indgreb – så især fødselsforberedelse kan du med god samvittighed se dig om efter at få et andet sted – lån nogle bøger på biblioteket, hvis ikke du har råd til et privat kursus (husk at medlemmer af Sygeforsikring Danmark får tilskud, hvis de køber et kursus hos en jordemoder).

 

Hvad med mit planlagte kejsersnit?

Vi ved ikke endnu, hvad nødberedskabet komme til at indeholde. Mange af de planlagte kejsersnit vil helt ufarligt kunne laves akut, når kvinden kommer ind med veer eller hvis vandet går. Derfor er det ikke sikkert at alle planlagte kejsersnit vil være omfattet af nødberedskab.

Lige præcis kejsersnit er også mere tricky, for der skal ikke kun bruges en jordemoder. Så også fødselslægerne, narkoselægerne og operationssygeplejerskerne skal tages med på råd, når man aftaler, om de planlagte kejsersnit indgår i nødberedskabet. Hvis din tid til planlagt kejsersnit bliver aflyst, så vil man lave et akut kejsersnit – der ændres ikke på at du skal have kejsersnit. Faktisk er det i dag sådan, at på Åbenrå Sygehus laves alle planlagte kejsersnit på den dag fødslen går i gang af sig selv, med mindre, der er god grund til, at kvinden ikke kan tåle at have veer.

 

Hvad med min scanning?

Har du en planlagt scanning enten nakkefold- eller misdannelsesscanning, så kan den også blive aflyst under strejke/lockout. Den danske lovgivning giver dig ikke ikke ret til at få foretaget en scanning under din graviditet, så det er ikke ulovligt at din scanning er blevet aflyst – selvom det er godt gammeldags træls!
Du har mulighed for at købe en scanning hos en privat jordemoder, der laver scanninger. Kig efter på deres hjemmeside om de er certificeret til nakkefoldsscanninger og MD-scanninger, eller om de kun tilbyder “hygge”-scanning.

Når strejken er slut vil programmet i scanningsafdelingen sandsynligvis være fyldt, det er derfor ikke sikkert, at du får tilbudt en erstatnings-tid til scanning – slet ikke, hvis det bliver en langvarig lockout. For så er der rigtigt mange kvinder, der har fået aflyst deres tid og få ledige tider at dele ud af.

Hvis du vælger at købe dig til en privat nakkefoldsscaning så husk at være opmærksom på at scanning tidligst kan laves uge 11+0 og senest skal laves 13+6. Er du i tvivl om hvor langt du er henne, så brug terminsberegneren. Din termin kan blive flyttet nogle dage ved en scanning, så prøv så vidt muligt, at få en tid til nakkefoldsscanning når du er 12+.

Hvis du vælger at købe dig til en privat misdannelsesscanning, så skal du booke en tid når du er i uge 18+0 til 22+0. Du beregner hvor langt du er, ud fra den terminsdato der er fastsat ved nakkefoldsscanningen.

 

Hvornår ved vi noget?

Parterne bliver ved med at forhandle, så der er stadig håb for at de når til enighed inden 4./10. april. Hvad der præcis indgår i nødberedskabet bliver sandsynligvis aftalt i løbet af marts.
Hold øje med din e-boks så du får besked om aflyste tider. Kig ind på din fødegangs hjemmeside og se hvad de skriver under “nyheder”. Har din fødegang en facebook-side, så følg også med der. Ellers er du nød til at følge med i medierne og se hvad der kommer ud af nyheder om konflikten.

Øv! Det er både utrygt og ubehageligt ikke at vide hvad der skal ske, sådan er det for alle gravide, og det eneste jeg kan sige er, at jeg forstår jer! Det er ok at være utryg, for det er ikke nogen rar situation, men overvej også om du vil bruge nogle penge på at gøre din graviditet god og tryg på trods af aflysninger ved at købe dig til noget af det du skulle have haft gratis.

 

Hvorfor strejker jordemødrene?

Du hører ikke så meget om jordemødrene i medierne – for der er mest snak om betalte frokostpauser og lærernes lov nr 409.

Jordemødrene strejker i høj grad pga. regionernes krav til arbejdets tilrettelæggelse (selvfølgeligt er lønforhøjelse en god ting, men det er bestemt ikke det primære for din jordemoder).

Regionerne kunne godt tænke sig, at jordemødrene ikke er ansat på et hospital, men i hele regionen.
Forestil dig følgende: Du plejer at arbejde på Hvidovre Hospitals fødegang, men på Herlev hospital er der sygdom, så et par timer før du skal møde på arbejde bliver du ringet op og får at vide, at du skal møde ind på Herlev Hospital til din aftenvagt og ikke på Hvidovre som du regnede med. Uden for mylretiden er der ca et kvarter i bil mellem de to afdelinger – ca 16 km. Det går måske an at skulle et kvarter tidligere hjemmefra, hvis du har bil, men bor du lige ved siden af din faste arbejdsplads og plejer at cykle eller gå – så er 16 km langt og du skal pludseligt finde bus- og togtider eller låne dig til en bil. Her er eksemplet to fødeafdelinger, der ligger meget tæt på hinanden. Men forestil dig at du er ansat i Region Nord. Du plejer at arbejde i Thisted – men i dag er det altså Hjørring der mangler en jordemoder. Så taler vi om 120km som tager ca 1 time og 45 minutter at køre. Så skal du pludseligt meget tidligere hjemmefra. For slet ikke at tale om til midnat, når du har fri og igen har små to timers kørsel foran dig før du er hjemme igen.

Men så må den ekstra køretid da anses for arbejdstid, som du får løn for, når du pludseligt skal møde op på arbejde et helt andet sted? Nej. Det er ikke oplægget fra regionerne, at den skal det. For du er jo ikke længere ansat i Thisted, men i hele Region Nord, og så er det ikke arbejdsgiverens problem hvor langt fra din arbejdsplads du bor.

Det har også den negative effekt, at når du møder ind i Hjørring kender du ikke fødegangen. Du ved ikke hvad telefonnummeret til den vagthavende læge er, hvis hjertelyden dykker og der hurtigt er brug for hjælp. Det er en utryg situation som ansat – men især som kvinden der føder.

Hvis jeg skulle føde ville jeg bestemt ikke bryde mig om, at jordemoderen ikke har 100% styr på, hvordan hun får fat i lægen og hvor hun kan finde den medicin og andre remedier, som der kan blive brug for under fødslen.

 

Forstår du nu hvorfor jordemøderene strejker? Ellers så læs videre:

Når en jordemoder arbejder 37 timer om ugen, så er det et gennemsnit.
Når man arbejder i 8/12/24-timers vagter, så kan det ikke gå op med præcis 37 timer hver eneste uge.
Lige nu er aftalen, at man skal arbejde 37 timer om ugen i gennemsnit målt over et antal uger. Dette kaldes normperioden.
Normperioden er i den nuværende overenskomst på 14 uger. Det betyder, at en jordemoder hen over ca. 3 måneder skal arbejde 518 timer.
Den normperiode vil regionen have til at være på 52 uger – altså et helt år.
Så nu skal din jordemoder altså arbejde 1924 timer på et år (ligesom hun plejer), men arbejdsgiver kan i langt højere grad planlægge med, at hun har mange og lange arbejdsuger i flere måneder i træk, helt uden at skulle betale for overarbejde.
Forestil dig at du skulle arbejde 48 timer om ugen i 4 måneder i træk. Uden at få en krone ekstra for det – selvom din kontrakt “kun” er på 37 timer om ugen. Hvem henter så børnene, handler ind og ordner vasketøjet derhjemme? 11 ekstra ugentlige arbejdstimer helt uden ekstra betaling. For en gang om 4-5-6 måneder kommer der så nogle arbejdsuger med kun 26 timers arbejde i.
Hvis der er travlt på fødegangen (og det er der tit), så bliver du bedt om at blive længere (teknisk set bliver jordemoderen pålagt det, og det er ulovligt og strafbart, hvis hun siger nej og forlader sin fødende, når hun har fri, hvis ikke en anden jordemoder er ledig til at overtage ansvaret for den fødende!). De 4 timer hun arbejder ekstra den dag, dem får hun ikke overarbejdsløn for, for hendes arbejdsgiver har 52 uger til at udligne dem med afspadsering. Ja! Forestil dig følgende: Torsdag d. 8. marts blev du pålagt at arbejde fra kl 19-23 selvom dit skema “kun” sagde kl 7-19. De fire ekstra timer, bliver du bedt om at afspadsere i din vagt der er planlagt 16. juni, så du den dag først møder ind kl 11 og har fri kl 19. Føles det rimeligt, at din chef simpelthen bestemmer over din fritid? Den middagsaftale, som du havde 8. marts måtte du aflyse med et par timers varsel – og nej, den kunne nok ikke lige flyttes til 16. juni om formiddagen, hvor du “fik lov” til at holde fri i stedet for. For der er dine gæster nemlig på arbejde…

 

Lyder det helt absurd at skulle arbejde under de forhold? Det synes jeg det gør.
Det er derfor jeg er blevet privat jordemoder.
Tænk at arbejde for en chef, som kræver at kunne lægge beslag på din fritid og bestemme om du skal møde på arbejde i Thisted eller Hjørring eller et tredje sted i regionen. Uden af den grund at give dig en høj løn, som kompensation for den store uforudsigelighed i arbejdssted og arbejdstid.
Jeg synes faktisk det er både uartigt og uansvarligt, at ville behandle sin ansatte sådan.

Det er en ommer!

 

Kærlig hilsen

jordemoder Stine Roswall

 

Hvis du kan lide mine krøllede ord, og har lyst til at høre mere om graviditet, fødsel og jordemoder-liv, så giv mig et like på facebook.