Close
Forældre der burde skamme sig
facebook pinterest twitter

Forældre der burde skamme sig

mommybear 17 marts 2019, 22:50

Kender DU det, at du henter dit barn fra en lang dag på arbejdet, og det første du bliver informeret om fra pædagogen er at der er syge børn. Dit barn er ikke ramt (endnu)! Men andre forældre, der vælger at sende deres syge børn afsted om morgenen, vil næsten med sikkerhed være skyld i at DU nu også i løbet af et par timer skal stå ret foran toilettet med et sygt barn.

Hvis der er noget der kan gøre mig rigtig gal i skalden, så er det ovenstående. Der er selvfølgelig undtagelser, hvor børnene ikke har vist tegn på sygdom som jeg respekterer, men thats it! Det er som om at et skud Panodil fra morgenen af, nok skal redde barnets mavepine eller feber, så mor- eller far liiige kan få holdt det vigtige møde, eller ordnet et eller andet (forhåbentlig livsvigtigt) arbejde. I min bog, så er der intet der er mere vigtigt end sit barn, syg eller ej. Jovist, jeg bliver da irriteret når mine medarbejdere melder sygedage ind, men jeg vil ikke mene at det er fyringsgrundlag..

Jeg husker mine sygedage, fra da jeg selv var yngre, som det mest hyggelige i verden. Jeg blev nemlig passet af min farmor, gamle danske film på tv’et (VHS naturligvis ?) hygge, saftevand og kiks. Bedsteforældre idag, er ikke som de har været, men så må forældrene træde i karakter. Børn -og mænd ? skal have omsorg, kærlighed og tryghed når de er syge, de skal ikke “bare” afleveres hos en pædagog eller lignende. Ikke nok med at de ikke får den nødvendige hvile, for at kunne blive rask, så er chancen for at de små smitter deres venner ca. 95% og så er det lige præcist at omgangssyge går på omgang.

Nu tænker du nok, sikke en sur mokke, ja det er rigtigt, men jeg vil til gengæld lige tilføje at jeg har 3 små børn under 4 år, og hvis en af dem bliver syge, så er det næsten sten sikkert at alle 3 bliver ramt. Et scenarie jeg helst undgår, om jeg så skal hæve stemmen over for andre forældre ???‍♀️  Men det kræver altså uanede mængder af styrke for at overleve 2 syge børn der kaster op på skift, en skrigende nyfødt, en mandeinfluenza ramt mand alt imens du bliver kastet op på for 5. Gang på en time!

Så derfor -hold nu børnene hjemme og gerne en ekstra dag. Gør det til noget hyggeligt at være syg. Gå i barndom, Se disney eller hvis du har muligheden, kan du jo arbejde hjemmefra de dage det kræves ?

 

kram.