Kør-selv-ferie med børn

Eller ja, kør-selv-ferie MED børn i “tigerspring” skulle overskriften nok havde lydt..! Vi er netop hjemvendt, helskindede, fra vores første rigtige familie ferie ☺ Vi valgte at tage et godt stykke ned i Tyskland, til et sted de kalder Bispinger park, som på rigtig mange måder minder om Lalandia -som vi flittigt har besøgt de seneste år. Bispinger har dog flere aktiviteter, både ude og inde, men samtidig er selve lokationen i en skov. Hytter (tæt belagt) i en skov, med tilhørende søer og En enkelt strand gjorde det til et helt perfekt sted for netop vores familie. Har man ikke været der før, kan jeg på det varmeste anbefale stedet 👍🏻😊

Vælger man, kør-selv-ferie, med sine vidunderlige børn, så kommer her en tjekliste (som jeg selv vil gøre brug af næste gang)! 😅

1 – Husk at planlægge ferien (om muligt) ud fra spring oversigten, altså den man kan følge i vidunderlige uger appen + bogen.

2 – Husk snacks!! (Vi var heldige med destinationen, Tyskland, og deres grænsebutikker til indkøb halvvejs på turen). Til gengæld anbefaler jeg snacks der ikke krummer, smelter eller lugter, for børn kaster altså med mad når de keder sig! 🤦🏼‍♀️

3 – Husk at oplade iPads eller andre spillemaskiner. Alternativt kan man med lidt held få en laderledning der er lang nok, så der kan lades på vejen.

4 – Husk at kontrollere udløbsdato på pas, så i ikke skal haste på borgerservice dagen inden ferie-afgang og ender med at have et midlertidig pas med. 🤷🏼‍♀️ (De holder 10 år, men tiden flyver jo afsted, som man siger. Og så holder de i øvrigt kun 2 år, for de små).

5 – Er du vegetar, eller veganer så er mit bedste bud, hvis du skal til karry-pølsens land, at medbringe en del mad selv. Tyskere er glade for pølser, karryketchup og vacumpakkede madvarer. Måske jeg er kræsen men det var ikke lige det jeg havde lyst til 😂😬

Alt i alt så har vi haft en fantastisk ferie, til trods for at vi ramte 2 ud af 2 unger i 🐯-spring (What are the chances 🐒😅)

Ferie med børn er bare ikke som var det engang, det er hverdag, med den ene forskel at de er hos dig 24 timer 😝 Ferie med børn skal være på børnenes præmisser, det nytter ikke noget (min mening) at tro man skal slappe af en uge ved en strand, eller vade lækre storbyer tynde bare fordi “man selv” har lysten til det, og al respekt til de familier der kan få ☝🏻 Til at fungere uden stress og frustrationer 🙌🏻

Håber i andre har en dejlig ferie 🤗