Sko til de små fødder

Pludselig står man der: Guldklumpen har endelig taget de første skridt, og snart skal du gøre det samme; tage de første skridt ind i en kæmpe jungle af anbefalinger, fysioterapeutiske råd, bøjelige såle, god pasform, og støtte til de små ankler.

Det er selvfølgelig helt op til én selv, hvor mange råd man tager med i overvejelserne omkring barnets første sko, men jeg vil råde alle til, som det mindste, at tænke over det endelige valg.

Ja ja, der findes ret billige sko i de store supermarkeder og på nettet, men det er ikke altid lige profitabelt i enden at vælge det billigste alternativ, og slet ikke med sko til dit barn 😉

Min søn Huxi på 14 måneder har været så heldig at få lov at teste denne smarte babystøvle, fra Skoringen. 🤗

Han har gået med prewalkers siden han var knap 10 måneder, og nu var det tid til hans første rigtige sko.

Du kan se detaljer om babystøvlen her.

7ED03F82-51F8-48FF-AEDC-775A70F170EA

Som jeg måske har nævnt tidligere, så startede Huxi allerede med at gå, da han var lidt over 9 måneder gammel (Farvel baby, og slap lige af med at have så travlt). 😳

Selv om at Huxi efterhånden er en erfaren fodgænger, har han faktisk ikke haft andet end vinterstøvler og et par rigtig bløde prewalkers fra Bundgaard, før nu selvfølgelig 😉

Vi har haft Skofus skoen i test-mode nu i godt 3 uger, og til alles held har vi kunne teste skoen i de første forårs-solskinstimer.

Først og fremmest er jeg helt vild med skoens udseende, enkelt og lækkert!

For det andet, så er skoen vanvittig nem at få på de små fødder, da pløsen kan åbnes helt ned til snuden af skoene! Selv om barnet krummer tæerne er det altså muligt at få skoen på, helt uden problemer.

Selv ved de helt bløde prewalkers sko havde Huxi en tendens til at gå, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men han gik underligt, nærmest trampede og gik på tæer, som om han ikke kunne forene sig med følelsen at have en sko på, det har jeg ikke set noget af med disse sko.

Babystøvlerne fra Skofus har både en fast hælkap, som sørger for den rette støtte samt en fleksibel sål så den er let at komme rundt i, i forskelligt terræn.

Skoen har ydermere en rigtig god pasform, og kan lukkes helt tæt. Selvom at der er velcro lukning på skoen og vandpytter udenfor, så har vi ikke oplevet, at Huxi har fået hverken våde eller kolde fødder af at lege udenfor!

Alt i alt er det helt seriøst en sko, som jeg på det varmeste vil anbefale forældre at investere i!

Jeg har endnu ikke fundet en negativ ting at sige om dem i hvert fald 😉

Blogindlægget er sponsoreret af Skoringen.