Close
Fertilitetsbehandling – hvordan foregår det?
facebook pinterest twitter

Fertilitetsbehandling – hvordan foregår det?

morfabrikken 22 september 2017, 11:40

Kort om fertilitetsbehandlinger

Fertilitetsbehandling

 

Hvis man ikke kæmper med barnløshed og fertilitetsbehandling, er det stadig vigtigt at man forstår hvad der forgår hvis man måske har en veninde man vil støtte, eller et familiemedlem som gennemgår behandling. Vi har nemlig valgt at fortælle om vores situation til vores venner og familie.

Man vil aldrig nogensinde helt forstå, men de fleste spørger mig stadig om jeg får reagensglasbehandling eller IVF ( og de to ting betyder det samme).

Derfor kommer her en kort forklaring på hvad dette cirkus handler om.

Man starter normalt med inseminationer (IUI-H). Rimelig basic og i virkeligheden ikke særligt mere anderledes end at rulle der hjemme. Ikke for os i hvert fald, da vi har perfekt sædkvalitet og ægløsning til tide hver måned.

Man får nogle piller (Pergotime) som skal sætte ægløsningen i gang, manden afleverer sit halløj i en kop, og dette bliver renset og sæt op i livmoderen.

Jeg sagde jo, at det var basic.

Når det ikke fungerer efter tre forsøg med IUI bliver man sendt videre til IVF, også kaldet reagensglasbehandling.

Det starter med en snak og scanning hos lægen, hvorefter man begynder at stikke sig selv i maven med en indsprøjtning hver morgen og aften, som skal hjælpe æggestokkene med at producere æg.

Billede fra Google. IVF mediciner

Billede fra Google. IVF mediciner

Mange æg….

ægudtagning og fertilitetsbehandling

Billede fra Google på mange follikler i én æggestok ved IVF

Efter alle indsprøjtninger i maven, havde jeg 20(!) follikler på 2 cm hver. Jeg troede at mine æggestokke skulle gå i stykker og jeg kunne ikke sove af smerte og ubehag. Maven var kæmpe stor! Normalt har man jo kun ét æg hver måned.

Nå, men disse æg skal jo også tages ud.

Ægudtagning

En kæmpe stor (og lang) nål går ind gennem tissekonen og igennem en væg, forbi livmoderen og op til en æggestok (så igennem den) og ind til hver eneste lille follikel som støvsuges på den væske der er, og ud med denne væske kommer det lille æg!

Alle 20 follikler skulle ”støvsuges” hos mig.

Det tager sin tid..

Og (nu er jeg bare ærlig), man bliver aldrig bedøvet ordentlig! Jeg troede, jeg skulle besvime af smerte! Jeg skreg på briksen og en sygeplejerske og min mand måtte holde mig nede.

Man er smadredet efter at have taget 20 æg ud, tro mig.

ægudtagning of fertilitetsbehandling

Billede fra Google på ægudtagning

Anyway, derefter skal de befrugtes på klinikken og så skal man krydse fingere for at de deler sig. Men, mange kvinder får måske kun få æg ud på trods af meget medicin eller så deler ikke æggene sig, og så går man altså kun hjem med en klap på skulderen.

Er man heldig, har man et par æg at vælge mellem, og så får man ét befrugtet æg sat op efter do dage – de resterende fryses ned.

BIllede fra Google. Et befrugtet æg udvikler sig til en blastocyst, som kan fryses ned i 5 år

Billede fra Google. Et befrugtet æg udvikler sig til en blastocyst, som kan fryses ned i 5 år

Jeg har taget æg ud (med den store nål) to gange, fået 7 befrugtede æg til frys sammenlagt. 3 af dem har vi brugt men desværre uden held. To æg har vi fået tilbage efter hvert udtag, men også disse uden helg… i alt 5 IVF forsøg senere står vi stadig uden hverken graviditet eller børn.

Det er jo det, man skal forstå – lægen kan altså ikke garantere, at man lykkes hver gang. Det kan være, at man skal rigtigt mange forsøg igennem.

Vi kæmper videre…