Kom ned derfra!

Én af ‘fordelene’ ved at blive mor er at man kommer til at dele så meget. Kærlighed, latter og nye oplevelser. Og forkølelse…. Jep, den er sikker hver gang. Så snart det frygtede elleve-tal er at finde under Annas næse og hosten sætter ind, kan jeg lige så godt regne med at det rammer mig inden for en uge. Og det gjorde det også denne gang. Og hvilken timing! Lige i vuggestue-starten.

Anna startede i vuggestue idag. Desværre fik jeg ikke fornøjelsen af at se hende i mødet med den andre børn, den fornøjelse fik hendes far. Imens kunne jeg ligge på sofaen derhjemme og hoste løs. Og fik lidt for store tanker om mig selv: “Åh nej. Det kan kun gå skidt derovre. Hun mangler jo sin mor! Sin trygge base! Hun bliver traumatiseret for livet!”

Og så må man godt liiiige komme ned derfra. Fra sin høje hest. Faren var jo med. Hendes lige så trygge base. Så slap lige af, dame!

Og det gik selvfølgelig vildt godt. Som vi regnede med det ville. Der har aldrig været så meget ‘pjat’ med hende (som vi siger sydpå). Hun fik leget i rundkreds med de andre, søgt tilflugt hos sin far og fik mod på at lege igen. Lige som det skal være.

Imorgen starter virkeligheden, sådan lidt for alvor. Hun skal være alene derovre i en HEL time, efter vi har afleveret hende. Og det skal da også nok gå godt. Det er mere moren jeg er bekymret for 😉

Nu vil jeg hygge med min seje datter og spise bananpandekager, når hun vågner fra en velfortjent formiddagslur.

/Julie