Blog nr 7. Hvis bare jeg havde vidst – små børn

Boblen 

Husker den babyboblen( lille suk) , den der nærhed. Nærheden som man ikke får andre steder, ikke engang hos medproducenten, af det lille barn du sidder med. Husker babyboblen som noget enormt trygt, sikkert, hygge. og nært hmmm meget nært… og varmt… og klistret.. og vådt… og øhh HELE TIDEN–> men mest hygge. Ida, vores ælste var knap født før hun flyttede ind på min arm og udvidede langsomt til konstant at være omkring “mælkekøleren ” Hun var temmelig magelig anlagt og flød nærmest bare ud på overdelen af min krop.. ja eller lå helt helt HELT tæt ved mit ansigt.. enormt hygge og samtidigt vanvittig irriterende . Hun kunne heldigvis efter lidt tid udvide hendes territorium til en vikel som hun så nærmest sad i fra morgen til aften.  Havde jeg bare vist at hun havde tænkt til at flyttet ind på min krop , ind imellem os i sengen og skrige som en gal abe til hun blev sat i viklen.

Så havde jeg ikke købt den fine seng, barnevogn , vippestol og lukkede bluser til mig selv.

Nej så havde jeg købt 7 vikler, kimonoer og amme undertrøjer og en af de der kasketter med en mølle i så jeg kunne få lidt luft . Ida havde ikke fundet ud af hun var blevet født før ca da hun var 1/2 år og var derfor i den periode fast inventar ved alt, bad (er hun stadig), toilet besøg (er hun stadig) søvn (er hun stadig), indkøb, ned med skrald. You name it… IDA VAR DER! 😉

Babyboble nr 2 med Olivia var også nær men, nærhed på en anden måde, min amning fungerede rigtig godt med Olivia, og hun var meget meget glad for bryster,og er det faktisk stadig, så da hun blev født  hapsede hun dem og  har nærmest ikke sluppet siden.

Hun spiste og spiste men til gengæld foregik hendes lure i barnevognen i den friske luft så snart hun var stor nok- det var hun hurtigt da hun blev født med en vægt en hver sumobryder ville misunde. Hun ville gerne hænge på mor, men ikke under nogen omstændigheder i viklen og da  slet ikke i nærheden af idas behov for at hænge ud på mor..  Med Olivia led jeg et afsavn til det der hygge som jeg havde haft med Ida.  Men havde jeg dog bare vidst at Olivias nulle hygge periode var  temmelig meget kortere end hendes storesøsters så havde jeg lappet det meget mere i mig.

Havde jeg bare vidst at barnevogns ture var et hit, noget før, så havde jeg proppet Olivia i vognen og ud i det blå. Men frygtede at turen hjem ville blive med live koncert fra barnevognen – så jeg gjorde det alt alt for sent – Havde jeg bare vidst hvor nem Olivia var at have med, så havde jeg gjort det meget mere, Baby svømning, gymnastik, baby salme sang, alt det havde jeg sprunget på, hvis jeg  bare havde vdist, det ikke var et problem.

Barnemad

Suk hvor var jeg da stormende naiv med mad og små børn ( pause til krampelatter herfra) ahmen her troede jeg at små børn blot skulle introduceres til forskellig mad / smags indtryk og bare det foregik i en rolig opmuntrende tone…NOT… havde jeg da bare vidst..

Var vild med ideen om at begge mine piger blev intruduceret til mad med alle deres sanser , smage, dufte, mærke. De har i mere eller mindre omfang ( mens de var forholdvist inmobile vel og mærke) været med i køkkenet og lave grød, koge grønsager, pure, frugtmos  og hvad de ellers indtage af fødevarer, de har fået lov at gratte med det, hænderne i det og selv finde munden ( øret, håret, næsen,halsen, ) eller hvor maden nu endte – må helre tilføje at gratte delen også var til stor morskab for mig når deres søde far , var med i måltiderne, at se ham reagere på når ungerne spiste selv – ahmen det var alle pengene værd… at se ham vride sig og løfte øjnbryn.. mindes det med et smil..(indskudt bemærkning fra far: det var/ er ren tortur)

Pigerne drak selv af kop så snart de ragte ud efter den og nej ikke tude kop men en rigtig kop.. et herligt svineri som man så kunne hygge sig med at rydde op efter til næste måltid,….

Men havde jeg da bare vidst at mine gode ideer og intentioner om et hyggeligt og smags udvidende måltid ville blive bragt til skamme, for mine sanser blev skam også udvidet. Jeg havde mos og andet godt i nærmest værd sprække af min krop. Mit hår havde ofte en liflig duft af makrel, mit tøj åh suk mit tøj, og der røg mere mad på gulvet end i munden til tider… og det der med de så ikke skulle blive kræsne og selvektive med mad DET ER LØØØGN !!!    Mine reflekser har aldrig været som gode som efter mine børn skulle lære mad at kende, jeg kan gribe glas og mos i luften, tørre op mens jeg forsøger at holde ærterne på bordet og undvige med ninja bevægelse en fedtet lille marmelade hånd – sikke en fest,…også samtidig med man selv skal indtage mad og vælske..

På tur

Det kan sige meget meget kort…

  • bilen var for lille
  • pusle tasken var for lille
  • pladsen under barnevognen var for lille
  • Vi har for lidt beholdere
  • og mennesker er født med alt for lidt arme.

Kærester

hahaha må lige le lidt igen… kærester…. hahaha .. .. sjovt ord efterhånden..

Vi er ikke længere kærester i naturlig forstand , vi er satme forældre.. og guskelov for det. Jeg elsker min medproducent og selvfølgelig er han da min dejlige kæreste.

Kærester er noget man er før man for børn, når man er kærester husker man hinanden, man skriver breve til hinanden, man går i biffen, spiser sent sammen ude- nyder en kold øl efter maden, man går hjem hånd i hånd.

Man har sex når man har lyst, man sover længe og har måske hvis man er heldig sex igen. Man bruger weekenden på hygge og venner. Man holder i hånd og taler om ting i normalt tempo og stemme niveau. Man husker mærkedage. Man ser hinanden i øjnene og diskutere ting som hvem der er sødeste og ej skat fik vi ikke sushi sidste gang? i dag skal vi have bøf… man er eftergiven og kærlig , man siger pæne ting og skriver søde smser.. man tager pænt tøj på for den anden… åh  ja kærester.

Nu er vi forældre vi elsker hinanden og vi elsker vores børn . Vi er ikke længere Claus og Linda vi er mor og far — også for hinanden..

Efter vores piger er kommet til er kommmunikation en by i Rusland . Kommunikation forgår er blevet morse sprog- eller ja ,jeg morser Claus bruger det foniske alfabet.. så fælles sprog bruger vi heller ikke. 😉

Breve er reduceret til helt og aldeles til smser som før var den ene sukkersøde sms efter den anden, til kommandoer i punkt form og husk lige at købe.

Biffen kan jeg ikke huske hvornår vi sidst var – ej heller hvor biografen ligger efterhånden..

vi spiser nærmest hver dag kl 17.15 fordi så kan de lige klemme en snack ned kl 19 inden sengetid og på den måde forblive mætte og sovende hele natten.  Øl efter maden ude ( som vi aldrig får) er blevet erstattet af  panik indkøb i netto fordi der mangler yoghurt  til morgenmaden ( fordi han fucking ikke læste min kommando sms med indkøb..)

vi kalder ikke mere på hinanden vi skriger i panik dog stadig med skat,,, men mere skingert og panikken.

Vi holder nærmest aldrig i hånd mere heller ikke når vi er alene.. om det er fordi vi glemmer det eller fordi erfaring med hold i hånd indebære fedtet snask indsmurte hånd og vi derfor rent instinktivt skyr det at hold i hånd..

sex for man børn af– så vi prøver at holde op ( ej passer ikke) men det er sku efterhånden blevet ved særlige lejligheder. Så som skudår og måneformørkelse.

weekenderne er ren Robinson og handler ofte om at overleve mere end at slappe af med hinanden.

Diskutioner handler ikke mere og politik , samfund mm men om hvem der sidste tømte opvaskeren eller havde nattevagten eller hvem der sidst skiftede ble.. og yndlings hvem var sidst væk fra huset uden børn og med andre voksne mennesker.

Vi tager da pænt tøj på og mejer os ud. ( ved skudår og måneformørkelser)

men mest er det for mig: underbukser og en trøje med sweater på og Claus : t shirt og mumle bukser.

Havde jeg bare vidst det….  så havde jeg nok .. ej gu havde jeg ej. Vi er forældre og vi elsker hinanden og vi elsker at være forældre..

Men kærester det er vi sku nok ikke mere…… det røg ligsom da Ida kom til verden og blev i den grad begravet da Olivia kom.

Men han er min og kun min også selv om vi er mor og far

Farmand skriver :

“Der er så mange ting med små børn jeg gerne ville have vidst,, men hvis det hele var givet på forhånd ville det mon så være lige så sjovt og lærerigt som det er? 

Måske når pigerne er blevet voksne og gode mennesker og jeg kan se at vi har gjort det godt.. så vil jeg nok sige

havde jeg bare vidst … at vi gjorde det godt nok… Det ville spare os for mange bekymringer. diskutioner  mm. 

håber jeg om mange år kan se på mine piger og sige havde jeg da bare vidst at de blev så gode og dejlige mennesker. “

#morogfarmedmere

mere af det jeg gerne ville havde vist..

https://blogs.min-mave.dk/morogfarmedmere/blog-nr-6-bare-jeg-havde-vist-det-her-om-foedsel.html