Blog nr2. I lyst og nød og samsovning…

MOR:

Lad mig blot slå  det fast fra starten af , jeg elsker at samsove. Eller hvad det nok nærmere er herhjemme – samwrestling . For det er vist det eneste vi efterhånden kan kalde det her hjemme. En tilbagevendende natligt wrestling kamp imellem os forældrene og vores to piger, eller for at kalde en spade for en spade – MODSTANDERER !  De små hunkøns bæster der hver nat mosler rundt i vores kroppe og fylder hele sengen + puder +dyner. Stikker os den ene flad efter den anden. Ånder på os med små natte ånde. Skælder ud når man vender sig og hoster os i hovedet når årstid og lejlighed byder.

og som om det ikke er nok er der også en millimeter kamp mellem os som forældre hvem der har mest barn og mindst madras – en kamp vi nok aldrig blive enige om hvem taber eller vinder. Men en ting er sikkert JEG SOVER VÆRST.

Men trods det faktum at jeg ikke selv kan huske hvornår jeg egentligt sov sådan rigtig godt og er  vågnet op med askepot sang , fugle og mus mens jeg lige smækkede en bolledej sammen og kælent kiggede over på Claus. På trods det at vi det meste af natten har den mindste til at fræse imellem os fordi jeg skubber mod Claus og han mod mi, så ville jeg ikke undvære det, at sove sammen med mine børn. Jeg tror simpelthen ikke på at jeg nogensinde kommer til at praktisere 1..2…3 godnat..  Kan nemlig ikke tåle mine pigers gråd . eller jov den skabede falske gråd som kun er til for at få sin vilje- den kan jeg ignorer og tåle i timer.. men den oprigtige gråd der sviger i mors krop og sjæl det kan jeg ikke… Jeg VIL have at mine børn falder i søvn trygge, glade og lune hos mig. Lige så længe de vil og  har brug for det,.

Det føles godt at vi sover sammen som flok og ikke hver for sig, vi passer på hinanden. Jeg finder tryghed i at vide hvor de er, høre dem trække vejret og sige deres små lyde. Mine børn viser mig de er tryggest ved det .

Det har da sine udfordringer, vores ældste har kun sovet ude 1 gang på hendes snart 5 år vores datter på 2 år absolut 0 gange. Noget der overaskende nok, rejser en del øjenbryn. Hvilket jeg ikke fatter. Men ja det giver selvfølgelig meget lidt mulighed for at mor og far kan slå sig løs i natten.

Dette giver selvfølgelig oplæg til snakken om parforhold og samsovning, Selv om vi sover som flok og vi i bund og grund er glade for det. Men det ville da være fuld af løgn , hvis det ikke sled på forholdet at afholde WM i wrestling hver nat. Samlivet af den mere spændende slags bliver da også hæmmet. Men tænker det er så kort de små er små  og jeg tænker jeg bare skal have det hele med, men jeg kan – i lyst og nød og samsovning !

FAR :

Så er farmand på banen. Samsovning!!! ja ja det er sku fint du. Hvad man ikke gør for husfredens og trygheden skyld
. Min to største unger samsov sku ikke og de er da kommet nogenlunde normale ud af det.
Men når det nu er sådan konen ønsker det., så pleaser man vel, i hvert fald indtil man finder ud af hvad det indebærer.
Det at sove, har for mig altid været noget af det bedste jeg ved, og jeg elsker det. Mange som har kendt mig gennem tiden, ved at jeg kan sove længere og mere, en det gennemsnitlige menneske. Nogle har udtalt at det er sygeligt så meget jeg kunne sove. Ja jeg skriver kunne, fordi jeg ikke har haft muligheden de sidste mange år. Min bedre halvdel mener stadig jeg sover mere end godt er. Ja ja måske, men når jeg nu så godt kan lide det….

Så fik vi børn og de skulle selvfølgelig sove inde ved os og jo jeg skal da være ærlig og sige det er hyggeligt og at jeg elsker at føle at mine børn føler sig trygge.

MEN HALLO DER, kom lige ned igen!! Det er sku heller ikke en dans på roser, at børnene sover inde ved os. Når der for eksempel er sygdom i huset, så er vi da mere eller mindre sikre på at vi alle får turen. Halleluja, ingen står tilbage alene og uden at blive valgt. Solidaritet på et helt andet niveau, må jeg sige. Vi har gjort et par forsøg på at få den store ind for sig selv, mest for hendes egen skyld. Med en baby lillesøster og to voksne der snorker som om de fik penge for det (bare det var så vel) så giver det god mening, i hvert fald for alle andre end den store pige. Tror det gik en nat eller to, i det forsøg der gik bedst, men det blev selvfølgelig forpurret af sygdom, så hun kom ind til os IGEN. Vi har prøvet med utallige konstellationer og indretning af værelse. Vi har sågar haft flytte hele soveværelset til et andet værelse for at lave det ultimative prinsesse soveværelse, som en hver pige drømmer om. Men nej navlestrengen var ikke lang nok.

Nu har vi konstellation numero 1000054 eller der omkring, og pigerne sover stadig hos os.

Ja det kunne være rart med voksen tid og at ligge og sove hele natten i stedet for at spille sengtennis med konen og mindstepigen er tennisbolden.

Men heller ikke jeg, vil lave 1,2,3 sov, selvom tanken har strejfet mig et utal af gange.

Men samme facit kommer ud af mine mange refleksioner:

Så længe mine piger er trygge og glade, så er jeg også.

Så må voksen tid komme bagefter.