Close
Min mor var med til fødslen
facebook pinterest twitter

Min mor var med til fødslen

Avatar
morpaafoersteklasse 28 oktober 2017, 15:43

Min kæreste mor, J’s svigermor, Brynjas Mormor – MorGitte

Det var en tirsdag morgen at jeg stod med en positiv graviditetstest i hånden. J og jeg var begge fuldkommen mundlamme af glæde, overvældelse og en god del panik! Det første jeg gjorde var at fatte telefonen, ringe min mor op og sige “Hej mor! Du skal være mormor!” Jeg kunne på ingen måde holde det i mig. Det var jo det største i hele verden. Vi smilede fra det ene øre til det andet, og min mor hun hylede.

MorGitte har altid været mit et og alt – vi er alen af et stykke. Jeg ligner hende alt for meget – jeg har arvet hendes “hm” når noget er helt skævt. Jeg har arvet hendes ubehag ved at blive rørt under hagen, hendes følsomhed, hendes gavmildhed, stædighed og evnen til at være en smule forbeholden. Det var altså det mest naturlige for mig, at involverer hende helt fra starten af. Hun var naturligt den første jeg ringede til hver gang der var nyt og også når jeg havde mine tusind+ spørgsmål, bekymringer og tankemylder.

morgitte

MorGitte og jeg

Derfor var det også det mest naturlige i verden, at hun skulle være med til fødslen. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg helt sikkert ville dele den oplevelse med hende. Hun kender mig ud og ind – hun ved hvornår noget er godt og skidt, hun kan mærke når jeg har brug for hjælp eller et kærligt skub i måsen. Hun kan sige alle tingene ligeud, uden omsvøb. Jeg spurgte J om det var okay for ham at have Mor med, og han omfavnede ideen med det samme. Skønt.

Bonus ved at have hende med til fødslen var, at hun kunne aflaste J lidt og støtte os, hvis der skulle opstå nogle komplikationer. Jeg lider desværre af angst. Den opstår når jeg er i store menneskemængder (Lyngby storcenter i weekender eller ved højtider er et kæmpe no-go, det går galt hver gang! Eller hvis jeg bliver presset ud i situationer hvor jeg ikke selv har kontrollen). Min mor har hjulpet mig med mine angst-anfald siden jeg var barn og kan guide mig igennem dem på få minutter. J er ikke så rutineret endnu – så at have hende hos os var enormt betryggende – for hvis ikke en fødsel er angstfremkaldende, så ved jeg ikke hvad er længere. J fandt også ro i, at svigermor var til stede. Han vidste at jeg ville være i trygge hænder hele vejen rundt.

Min mor var faktisk med under næsten hele forløbet på hospitalet. Hun ankom omkring klokken 7.00 om morgenen inden vi blev kørt på fødestuen, og var med helt til slut. Hun tog lidt billeder undervejs, men sørgede egentlig mest for bare at være der og støtte os. Hun hjalp til imens jeg havde veer, så J kunne få indkasseret lidt søvn – holdt mig i hånden under blodprøvetagning, og var vores ekstra øjne og ører. Hun observerede nogle ting, som vi helt sikkert ville være gået glip af, hvis hun ikke var der. Hun fortalte fx at hver gang en vé var overstået, rystede jeg på hovedet og sagde “nej nej nej”. Hun lettede stemningen og oversatte hvis jordemoderen blev lidt for langhåret at høre på.  Det var en kæmpe lettelse for os at hun var med, og jeg fortryder det under ingen omstændigheder.

Hun satte Brynjas blad på Livets Træ og tog først hjem da jeg var indlogeret på patienthotellet om aftenen. Hun stod klar til at give en hjælpende hånd, hele tiden. Og alt imens så opdaterede hun hele tiden Moster Chris i London! Vi var mange der i virkeligheden delte rejsen.

Brynjamormor

Brynja og mormor

I dag er hun en fast del af inventaret herhjemme. Hun besøger os minimum én gang i ugen, og hvis det stod til mig, måtte det gerne være meget mere end det (men hun påstår at hun har arbejde og venner og den slags!). Hun svinger støvsugeren hvis jeg har brug for det, hun laver maden, tager Brynja imens jeg ordner mit, vi går ture, bader Brynja og snakker om alt og intet. Hun er guld – hvad skulle vi dog gøre uden hende?

Brynja kender efterhånden også sin mormor ret godt – hun ligner altid en flækket træsko, når MorGitte/Mormor trapper op og jeg kan allerede se, at Brynja og Mormor bliver rigtig rigtig gode venner. Jeg glæder mig til at følge deres relation og se dem blive tættere og tættere (og så har hun lovet Brynja, at hun på sin 2 års fødselsdag, får lov at tage med ud i en legetøjsbutik, og vælge sin helt egen dukke).

Jeg ønsker og håber at jeg og Brynja bliver lige så tætte som min mor og jeg altid har været – og jeg håber at Brynja vil elske sin mormor lige så højt, som jeg altid har gjort! At hun altid ville kunne huske mormors glatte, sårbare og kærlige hænder, det altomsluttende kram som man mærker helt ind i hjertet og jeg håber, at Brynja og mormor bliver de bedste venner, ligesom jeg var med min mormor.

 

Tak fordi i læste med,

Kh Malene

[instagram-feed]

[custom-facebook-feed]