Close
Flaskebarn
facebook pinterest twitter

Flaskebarn

Avatar
morpaafoersteklasse 7 oktober 2017, 07:00

Brynja er flaskebarn

– og har været det siden hun var tre dage gammel.

 

Herlev hospital

Efter fødslen af Brynja blev vi indlogeret på patienthotellet på Herlev hospital. Fødslen havde været ukompliceret og det blev altså vurderet at vi ikke havde brug for ekstra hjælp. Vi havde det helt fint med at være der, og vi vidste at vi “bare” kunne kalde på sygeplejersken, så ville hun komme ind straks.

Imens vi lå på fødestuen og jeg blev ordnet ville Brynja dog ikke tage fat og sutte – så vi blev bedt om at holde øje og ligge hende til ofte, så vi var sikre på at hun fik suttet. Vi fik besked på at sige til hvis hun ikke tog fat inden midnat. Jeg var, som alle førstegangsmødre er, meget bekymret og var slet ikke sikker på, at det nu også var en god idé. Heldigvis var der altså ikke så meget at rafle om, og vi blev kørt afsted. Det var nok meget godt at den beslutning blev taget for mig.

Lidt før midnat kontaktede vi sygeplejersken, da Brynja stadig ikke gad tage fat. Jordemoderen, eller sygeplejersken, var en ældre dame, der i et svuptag fik Brynja til at tage fat og hun fik endelig suttet, det var rart med en fast hånd der kunne hjælpe. Dog var der noget andet helt galt. Jeg måtte simpelthen ikke holde om lille Brynja. Hun skulle ligge fladt på ryggen, og kun hendes mund måtte rører ved mit bryst. Jeg måtte ikke holde mine hænder på hende eller holde hende tæt, som mit instinkt fortalte mig, at jeg skulle. Og når man ligger der, fuldstændig omtåget og groggy efter en fødslen, har man slet ikke kræfter til at stille spørgsmålstegn og være kritisk – så jeg lod hende den garvede om tingene og gjorde hvad hun sagde, for Brynja fik jo råmælk, så noget måtte vi jo gøre rigtigt. Vi faldt i søvn og sov helt til om morgenen med få opvågninger.

Dagen efter var det jo så tid til at ligge Brynja til hver tredje time – og jeg kunne slet ikke få det til at fungere. Hverken at ligge hende til, få hende til at gribe fat og spise. Og det var slet ikke til at få vejledning fordi der var så få hænder at gøre godt med – heldigvis havde Brynja jo en god vægt og manglede helt sikkert ikke noget af sin madpakke. De få gange vi fik en smule vejledning var af forskellige jordemødre og sygeplejersker, og de sagde alle sammen noget forskelligt – den ene ville have vi brugte ammebrik, den anden ville ikke. Den tredje synes jeg skulle ligge ned og lade brystet hænge, og den fjerde ville have jeg skulle side rank op og holde i brystet. Ærlig talt var det kaos! 

Den anden aften blev jeg tvunget til at sam-sove med Brynja i min seng. Det var det mest ubehagelige jeg nogensinde har gjort og jeg sov slet ikke. Jeg var bange for at rulle over på hende i søvne eller at hun blev klemt op mod sengerenden (Jeg er en stor dame, og sengene er altså lige lovlig smalle til stor kvinde plus lille baby) Midt om natten  fik jeg J til at hjælpe mig med at få hende op på mit bryst, støtte godt op med adskillige puder, let hævet med overkroppen og så snorkede vi ellers derud af – men hende sygeplejersken var altså ikke tilfreds. Samme nat kunne jeg heller ikke ligge hende ordenligt til.

Nu er det hjem

Vores velkomst var overskredet, og vi blev sendt hjem ved middagstid (efter halvandet døgn). Brynja havde kun tabt sig 200 gram, så de havde ingen betænkeligheder over at sende os hjem. J var helt klar til det – men jeg var slet slet ikke. Jeg prøvede at italesætte mine bekymringer omkring amning, og at jeg slet ikke følte mig klar til at komme hjem, og at jeg følte mig alt for sårbar. Desværre blev det ikke lyttet til uanset hvor meget jeg prøvede, så vi måtte sige pænt farvel alt imod min vilje og lyst.

FullSizeRender 2-kopi 2

Da vi var kommet hjem sov Brynja i næsten 6 timer i træk – vi fik hende vækket og jeg prøvede igen at ligge hende til, men hun ville ikke tage fat og hun ville bare sove. Det bekymrede os en del. Jeg blev mere og mere stresset og spændt, og i samråd med min mor, ringede vi til en privat jordemoder (Stine Roswall – hop lige over på hendes blog: mit liv som jordemoder). Hun kom styrtende samme aften og vejledte os i hvad vi skulle gøre. Det endte med at Brynja fik spist en god del. Vi fandt ud af at mælken ikke var løbet til – og at jeg derfor skulle pumpe ud.

Jeg blev bekræftet i, at vejledningen ikke havde været god nok – og at der ikke var blevet tage højde for mine store bryster. Store bryster er altså ikke lig med god amning – tværtimod. De kan være en kæmpe udfordring.

Ammestop

Jeg havde brugt 24 timer og lidt til, på at amme, pumpe ud, sove, drikke vand, amme, pumpe ud og lige lidt skete der. Min krop var stresset, Brynja blev stresset og det hele koksede. Hun var stikhamrende sulten om aftenen og jeg kunne simpelthen ikke ligge hende til. Til sidst hentede J en flaske og Brynja fik tømt den, blev mæt, glad og faldt i søvn.

Det var starten på beslutningen om ammestop. Og den beslutning var virkelig svær. Jeg vidste inderst inde godt, at Brynja og jeg ville have bedst af at gå over til flaske, for jeg kunne ikke give hende den mad hun havde brug for. Men jeg var så bekymret for andre folks tanker og reaktioner.

Som kommende mødre, bliver vores ører tudet fulde af fuldamning, fri-amning, amning indtil bettemusen selv siger stop, hvor godt og fantastisk det er og ja, det er det og det ér godt! – Hvis man trives med det. Det er så svært at navigerer i den verden. Der er så mange der har holdninger på alle andres vegne. Man er ikke en dårlig mor hvis man ikke ammer. En god mor, sidder ikke i brysterne. 

Den sætning blev altså min redning. En hel dag havde gået med gråd og frustrationer. Min mor og svigermor var begge på besøg og til sidst sagde jeg det endelig højt. Jeg havde ikke lyst til at blive ved med at amme. Jeg fik sagt det højt, talt det igennem med J, min mor og svigermor, og det var sådan en lettelse ! Min mor havde været i samme situation med min søster, og hun kunne relaterer til det 100% – jeg fik endelig givet slip – og vi overgik til flaske med det samme. Vi fik købt nye flasker, organiseret os og vi har ikke fortrudt det et eneste sekund. 

Brynja

Brynja er flaskebarn, hun er sund og rask, vokser som hun skal og hun mangler absolut ingenting (og bonus er, at far kan tage tjansen om natten engang imellem!)

Jeg har ikke afskrevet amning for altid – når vi skal have næste barn vil jeg prøve igen, for der er der helt sikkert mere ro på og der ved jeg på forhånd hvordan og hvorledes for jeg har nemlig prøvet det før!

Amning er sundt og godt – og babyerne får nogle rigtig gode ting med ind med modermælken – og jeg synes man skal kæmpe for det og ikke give op, men amning skal heller ikke ske for enhver pris – og slet ikke på bekostning af en selv eller ens barn. Hvis du som jeg, blev så påvirket, stresset og kørt ned af det, så er det her mine tanker: Det er ikke det værd (Nu bliver jeg måske upopulær). Jeg følte i hvert fald, at jeg ikke kunne være den optimale mor for mit barn, hvis ikke jeg havde det godt!

Her på falderebet vil jeg helt klart anbefale Stine hvis I står og mangler vejledning til amning eller andet relateret til baby, både ufødte og fødte.

I er velkomne til at stille spørgsmål i kommentarfeltet hvis I undre jer over noget.

Tak fordi i læste med,

Kh. Malene

[instagram-feed]

[custom-facebook-feed]