Close
Fødselsberetning del 1
facebook pinterest twitter

Fødselsberetning del 1

Avatar
morpaafoersteklasse 18 september 2017, 09:35

Fødselsberetning

Brynja kom til verden lørdag den 1. juli kl. 17.19. Hun vejede 4,2 kg. Og var 53 centimeter lang. I dag vejer hun 6,3 kg og er blevet hele 61 cm. Hun er 11 uger. Fødslen blev sat i gang fredag morgen klokken 10.30. Det var det korteste og det længste døgn i hele mit liv og den mest overvældende oplevelse i hele verden – Det her er min fødselsberetning.

Jeg er så privilegeret at jeg har fået lov at få den her oplevelse med mig på min vej igennem livet – Brynja har beriget os med uanede mængder af lykke, bekymringer og nye indtryk.

At føde er udmattende og gør ondt, det er ingen hemmelighed, og nogle fødsler er værre end andre. Jeg betragter mig selv som heldig, for jeg havde en fantastisk fødsel.

Jeg tror, det bedste jeg gjorde for mig selv, var at erkende, at jeg ikke kunne gøre noget ved de smerter som jeg helt hundrede procent ville opleve. Jeg valgte fra start af, at jeg gerne ville have tilbudt smertestillende midler, fordi de gav en slags indre ro. Jeg blev guidet rigtig fint af min jordemoder, og blev forberedt på, at smertestillende ikke dækker 100%.

Jeg har aldrig haft behov for at føde uden smertestillende for at gøre min indre ur-kvinde tilfreds. Jeg kan ikke leve uden hverken min mobiltelefon, min computer eller mit dankort, så jeg tror at den der ur-kvinde vist er pakket godt og grundigt væk. J har støttet mig fra starten af mht. mit ønske om smertestillende. Han har dog den holdning, at noget så naturligt som at føde, og de tilhørende smerter, er noget vi kvinder er skabt til, så han var ikke meget for at pille ved processen – men han skal bare heller ikke føde et barn, så han fik pænt af vide ”Min krop – min beslutning”. Han accepterede det dog meget hurtigt, og hjalp med at fortælle jordemødrene hvad jeg ønskede.

 

Fredag d. 30 juni

J og jeg mødte op på Herlev hospital fredag morgen klokken 9.30. Vi havde forberedt os på, at vi nok bare ville blive sendt hjem igen med beskeden om, at der var for travlt. Men da vi ankom var der stort set ingen ventetid, så vi kom ind med det samme. Efter en kort undersøgelse, blev jeg så sat i gang med Angusta-piller klokken 10.30. Jeg havde kun udvidet mig 2 centimeter, men min livmoderhals var blød som smør, så der var alligevel ikke længe endnu.

I løbet af dagen kunne jeg ikke mærke noget ud over de sædvanelige små plukkeveer. J og jeg nød derfor tiden med serier, guf, putte og hygge. Jeg tog pillerne som anvist og om aftenen, omkring klokken 23.30 følte jeg at jeg sivede. Jeg havde rejst mig op fra sofaen for at gå i seng. Jeg kontaktede fødegangen og de ville gerne se mig til et lille tjek. Vi hankede op i tasker og alt det andet harben-gut og slog en smuttur fordi den lokale Netto for at købe fornødenheder. Jeg ved ikke hvor det pludselige overskud kom fra, men vi havde virkelig brug for lidt til ganen, hvis nu vi skulle blive i længere tid.
FullSizeRender 2

Mave mod mave – J’s mave sympatiserede med min 😉 

Lørdag d. 1 juli

Vi ankom på fødemodtagelsen lidt i tolv. Jeg fik kørt en hjertestrimmel og midt under strimlen ca. omkring klokken 00.30 ‪begyndte mine veer med fuld knald og hornmusik. Vi blev enige om at se tiden lidt an da jeg kun var 2-3 centimeter udvidet. Vi gik en lille tur ned til bilen for at hente alle vores mange tasker og ting, og tilbage igen, for imellem tiden havde veerne taget meget til og jeg havde svært ved at bevæge mig meget mere end højst nødvendig.

Omkring klokken 3.00 tjekkede jordemoderen mig igen og jeg var nu 4 cm udvidet – Aktiv fødsel var skudt i gang! Hun vurderede at vandet var gået øverst oppe i maven, og derfor lå det som en pøl rundt om Brynjas hoved. Det gjorde at veerne ikke var særlig effektive. Dog lod hun mig arbejde lidt mere med veerne.

Klokken 5.30 tog hun resten af vandet. PLASK!! Så var gulvet totalt oversvømmet. Der var seriøst vand ud over det hele. Hele gulvet var et stort soppebassin, håndklæder blev smidt på gulvet – men lige lidt hjalp det. Jeg følte det ingen ende ville tage. På med de flotte trusser, og verdens største bind! Lidt i syv ankom min mor til Herlev – hende havde jeg nemlig inviteret med til fødslen – og klokken 8.00 blev jeg kørt på fødegangen (eller, vi gik på fødegangen!)

Efterhånden gjorde veerne virkelig ondt og jeg bad jordemoderen Camilla om en epidural-blokade. Det havde jeg heldigvis også snakket med jordemoderen på fødemodtagelsen om, så de havde allerede bestilt narkoselægen til at komme og kigge på mig. Klokken 9.30 ‪fik jeg lagt blokaden.

 

Best.

Thing.

Ever!

 

Fortsættelse følger…

 

Kh. Malene

 

[instagram-feed]

[custom-facebook-feed]