Close
Fødselsberetning del 2
facebook pinterest twitter

Fødselsberetning del 2

Avatar
morpaafoersteklasse 22 september 2017, 10:00

Fødselsberetning

Jeg kunne nyde veerne på en helt anden måde. Jeg fik en ostemad, lidt at drikke og faktisk også en lille lur om formiddagen. Men desværre gik veerne efter lidt tid i sig selv og blev uregelmæssige. Lige i det sekund troede jeg at jeg ville blive sendt hjem igen og at det hele bare var falsk alarm. Bum, så var det det for denne gang, vi ses igen en anden dag! O skræk!! Jeg følte selv, at nu havde jeg kæmpet og arbejdet i så lang tid – min verden ville bryde helt sammen hvis det nu alligevel ikke skulle være tid. Men heldigvis gik det slet ikke sådan. Omkring klokken 13.00 ‪fik jeg ve-drop og jeg udvidede mig fra 4 cm til 6 cm.FullSizeRender 2

 

Før epidural-blokaden blev der ihærdigt prøvet at smertelindre

med lattergas, men det virkede ikke på mig. 

Jeg var lidt i forskellige “stillinger” (Jeg ved det, det lyder så underligt når man sidder her). Indtil ve-droppet blev sat på, havde jeg det aller bedst når jeg kunne bevæge mine hofter i pauserne mellem veerne, så jeg stod en del op lænet ind over sengen. Da veerne blev for voldsomme kom jeg op og lå på siden på sengen, men det var Brynja absolut ikke glad ved. Omkring klokken 14.00 begyndte hendes hjerte-lyd at dykke, nok til at jordemoderen tilkaldte en læge, for at tage blodprøve af hendes hoved. (Meget mærkelig fornemmelse. Hun var jo stadig inden i mig).

De viste sig heldigvis normale – hun iltede fint.

Jeg nåede lige at blive bekymret, men koncentrerede mig så meget om ikke at vise det, fordi jeg ville være stærk. Jeg tror egentlig heller ikke at jeg havde kræfter til at sætte det store show igang. På det tidspunkt var J nede i kiosken på hospitalet og hente lidt fornødenheder. Jeg fik min mor til at ringe til ham for at fortælle hvad der skete og at han ikke skulle bekymre sig. Han kom selvfølgelig fluks tilbage for at holde mig i hånden og støtte mig. Jordemoderen var god til at oversætte alt hvad der skete. Jeg kunne forestille mig, at vi lignede et stort spørgsmålstegn.

Klokken 15.00 tændte de for ve-droppet igen (på lav dosis) og gav mig tid til at arbejde. Veerne var helt anderledes end før. Selvom jeg var bedøvet gjorde de virkelig ondt. De flyttede sig enormt hurtigt ned ad og blokadens effekt kunne ikke hjælpe mig mere. Jeg fik sat to akupunkturnåle i ryggen og jeg er ret sikker på, at de virkelig fik sat skub i processen. Jeg stod og vrikkede med numsen på livet løs, hviskede “nej, nej, nej!” efter hver ve og kunne ikke længere koncentrere mig om andet end veer og smerter.

Klokken 15.30 var der vagtskifte fra Camilla til Johanna og de skulle holde en overdragelses-samtale. Her begyndte veerne VIRKELIG at tage til og de gjorde SÅ ondt. 10 minutter efter Camilla havde sagt farvel og gået ud for at overdrage mig, meldte pressetrangen sig pludseligt og jeg sendte J ud for at hente jordemoderen. Hun kom ind og undersøgte mig og gav grønt lys til at presse, for jeg var nemlig fuldt udvidet.

—-

Brynjas hoved stod skævt i bækkenet, og jordemoderen kunne ikke vurderer hvilke vej Brynjas ansigt vendte. Pressetrangen blev brugt til at få skruet hende på plads. Jeg oplevede aldrig at jeg ikke måtte presse, så den ‘fantastiske’ fornemmelse af endelig at få lov, fik jeg ikke oplevet.

Jeg var simpelthen så forvirret og anede ikke hvad der skete. Jeg havde fået ind i hovedet at der var lang tid til at jeg skulle føde, og pludselig gik det hele så hurtigt.  Klokken 17.19 var hun ude… det gik så hurtigt for os, at Brynjas lunger ikke havde haft chance for at folde sig ud, så hun fik verdens mindste iltmaske på. Det tvang hendes lunger til at folde sig ud, og så skreg hun på livet løs. Det tog noget tid før jeg forstod at hun var ude, men sikke en fantastisk følelse.

Det var en hård, men rigtig god fødsel for os begge, og efter 12 uger, er vi stadig helt rundt på gulvet. Vi kunne simpelthen ikke være mere lykkelige. Vi kan virkelig mærke hvor stor en kærlighed man føler, og hvor lidt al den smerte egentlig betyder i sidste ende, I hvert fald for mig ❤

IMG_6890

Brynja cirka 24 timer gammel

 FullSizeRender 2

Brynja 10 uger gammel (de vokser jo al, al, al for hurtigt)

 

Jeg håber I fik lidt ud af beretningen, om end I selv har født eller er gravide og bare har brug for lidt forskellige input i forhold til de der fødsler. Og hvis I er hverken enten/eller, så håber jeg at I stadig synes det var underholdende.

 

En sidste bemærkning: Jeg blev spurgt af en bekendt, hvordan jeg havde forberedt mig på fødslen og om jeg havde nogle tips og tricks. Det eneste råd jeg kunne give var ”lyt til din krop”, og sænk forventningerne. Jeg modtog aldrig fødselsforberedelse for selve fødselsdelen på Herlev, så jeg vidste rent ud sagt ikke hvad der foregik og hvad der skulle ske. Jeg var på herrens mark og havde derfor kun ét pejlemærke, og det var jordemoderen der guidede mig igennem fødslen (til bravur). Jeg vidste kun, at jeg ville smertelindres med en epidural-blokade (Godt nok af flere årsager end smerte, men det kommer jeg ind på, i et andet indlæg), og jeg vidste at jeg ville føde naturligt, hvis muligt. Vi er alle forskellige, og nogle har brug for mere forberedelse end andre – Jeg havde ikke behov. Det var den største tjeneste jeg kunne give mig selv, åbenbart. Man lærer noget nyt hver dag 😉

 

Kh, Malene

[instagram-feed]

[custom-facebook-feed]