Close
Nye rutiner
facebook pinterest twitter

Nye rutiner

Avatar
morpaafoersteklasse 12 marts 2018, 19:41

Den sidste tid har helt sikkert været præget af mange nye rutiner og gøremåder. Vi havde nemlig besøg af Sundhedsplejersken, der gav nogle glode råd med på vej!

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg mener at man skal have lov til at gøre tingene på sin egen måde og skabe sine egne rutiner. Der er ingen der skal gå ind og diktere eller bestemme hvordan og hvorledes, om man samsover, sover på hvert sit værelse, ammer, giver flaske eller noget helt tredje. Det er kun mor og far, der ved hvad de har det bedst med, og de kan bedst mærke på Miniput hvordan han/hun trives bedst og hvilke rutiner der passer ind i deres familie.

Sundhedsplejersken

Herhjemme har vores Sundhedsplejerske haft ret god føling med hvordan J og jeg er som forældre, og hvad vi gerne vil og ikke vil. Hun har altid bakket 100% op og hjulpet os på vej.

Hun har gang på gang hørt og lyttet til, at B havde rigtig svært ved at sove om dagen, og oftest vågner når jeg lagde hende fra mig – at jeg følte mig lidt fanget og manglede noget frigørelse. Hun lyttede og omsatte det til hvad vi konkret kunne gøre for at komme problemet til livs. SP foreslog, at vi da tog vore altanbarnevogn i brug! At jeg skulle gribe den følelse jeg havde, og så få puttet hende der og lære hende at falde i søvn i den. Hun forberedte mig fint på, at det kunne tage alt fra 1 til 14 dage at vænne hende til det. Så fanden tog ved, og jeg besluttede mig endeligt for at gøre det! Så med hjertet fuld af frygt for at det skulle tage 14 dage, så skulle det dælme være! Så måtte jeg bare tage det som det kom.

Første dag jeg puttede hende i barnevognen, faldt hun i søvn på små 10 minutter og sov halvanden time! Hvilket nu, efter lidt tid, virker som standarten. Det er en hel ny dag jeg nu har fået mig! Jeg kan i halvanden time (x 2) nu lave præcis det jeg vil. Så er kunsten så bare ikke at bruge tiden på praktiske ting. Jeg sørger altid for, at jeg slapper helt af. Enten ser jeg en god serie på sofaen, hækler eller skriver lidt. Jeg synes det er SÅ vigtigt og SÅ rart at jeg får det break i løbet af dagen, så mine batterier lige får lov at lade op og igen være klar til at underholde, øve og opmuntre.

 

Efter den gode oplevelse med opstart af at sove udenfor tog det ellers fart og jeg fik blod på tanden til at afprøve alle de andre foreslag SP gav os. Vi ændrede derfor også i mad-rutinen.

Morgenflasken skulle erstattes med et måltid grød. Det tog Frk. Direktør IKKE let! Om hun gad.. Jeg kunne virkelig mærke på mig selv, at jeg fik mere og mere dårlig samvittighed over det, for jeg synes altså at det var synd for hende, når hun bare havde behov for den tryghed i flasken. Trygheden lærte hun heldigvis at finde andre steder, så vi sørgede for at putte og kramme lidt ekstra om morgenen. Det tog næsten 14 dage før hun var “afvendt” og i dag spørger hun slet ikke efter den om morgenen. Hun er faktisk ikke den helt store “spiser” om morgenen. Hendes appetit er i hvert fald ikke så stor. Så det bliver oftest kun til en halv portion grød og så noget vand. Så er det også tid til at lege og lige tjekke om lejligheden er som hun forlod den.

Jeg har været så glad for Sundhedsplejerskens lille skub. For det har jeg, må jeg nok indse, brug for en gang imellem. Det tror jeg nok vi alle har. For mig har de nye rutiner været noget af et arbejde, så jeg tænker hele tiden på, hvor stor en omvæltning der også må være for B’s lille hovede.

Kravle og mere til

SP kom ydermere med den påstand at B ville kravle inden ugen var omme, og ganske rigtigt! En bette gulvvask og damen fløj hen over gulvet som om der var ild i rumpetten. Hun hjerner rundt og der er åbnet en hel ny verden af spændende muligheder. Og vi kan se, at hun er helt vildt glad for at bevæge sig rundt på egen hånd.

Dagen efter hun knækkede kravle-koden, stillede hun sig da op for første gang også og her, endnu et par uger efter hun lærte at kravle, har hun (med mor i hænderne) taget de første spæde skridt fremad. Der er virkelig fart på den lille dame. Det har helt sikkert skabt et kæmpe virvar af tanker og følelser i det lille hoved. Jeg bliver næsten helt skeløjet på hendes vegne.

 

Men Brynja bliver ved at overraske. Hun tager alle forandringer i stiv arm, og i øjeblikket øver vi at falde i søvn i egen seng. Det går faktisk rigtig godt, hvis vi bare svøber hende helt stramt ind. Far kan endda få lov at putte uden skrig og skrål, og dét er både han og jeg SÅ glade for!

Hun er altid glad, smilende og så tillidsfuld. Hun er fyldt med temperament og skal nok give den så hatten passer, men jeg er aldrig i tvivl om, at hun har det godt, trives og at hun elsker den nye store verden hun begiver sig ud i!

Mit hjerte brister snart af stolthed og kærlighed!

Tak fordi I læste med!

Kh Malene

[instagram-feed]

[custom-facebook-feed]