Close
Venskaber forgår, venskaber består
facebook pinterest twitter

Venskaber forgår, venskaber består

Avatar
morpaafoersteklasse 10 oktober 2017, 06:06

Venskaber forgår

Det er livets vej, at man mister gode venskaber og får nogle nye. I forbindelse med min graviditet oplevede jeg selv samme. En kær veninde, der havde været med lige fra starten af, og som jeg håbede ville blive en central del af min datters verden, forsvandt pludselig. Hun glemte at svare tilbage på beskeder, hun kunne aldrig ses og til sidst gav jeg op.

Jeg var enormt ked af, at vores venskab skulle slutte der, og at hun ikke skulle være en del af det nye kapitel. Men som månederne gik og jo tættere jeg kom på fødslen, jo klarer blev det for mig: Hun kunne simpelthen ikke overskue forandringen. Forandringen i mig, i mit liv, i mit forhold, i vores venskab og i mine prioriteringer. Jeg høre ofte om kvinder der mister venskaber når de bliver gravide, og jeg synes det er enormt synd. Dét at få et barn er helt sikkert med til at ændre én, og jeg tror det er dér de her venskaber går tabt. Man glider simpelthen væk fra hinanden.

Efter fødslen er jeg knap så ked af det længere. Det er okay, at hun ikke kan overskue min helt forfærdelige bobbel af lykke og familie, og jeg håber, at hvis hun en dag kan overskue det, smider hun mig en besked og jeg vil helt sikkert tage imod hende med åbne arme.

Venskaber består

Med den her lidt mærkelige oplevelse af at en kær veninde pludselig forsvandt, kom der dog også en erkendelse: Jeg har selv været hende der forsvandt. Men Ikke grundet en graviditet – og dengang kunne jeg faktisk ikke rigtig forklare hvorfor jeg forsvandt – jeg vidste bare at jeg ikke magtede det mere.

I dag ved jeg hvorfor, at jeg ikke kunne overskue det længere. Jeg havde svært ved at være en del af det fællesskab som Mulse og jeg selv havde været med til at danne (det kaldte jeg hende i lang tid). En fælles veninde og en del af trekløveren, tærede så sindsygt meget på min energi og på mig som person, at jeg lod det gå ud over Mulse’s og mit venskab.

Jeg kan godt se, at det var mig der var galt på den, og Mulse prøvede op til flere gange at hive fat i mig og fortælle mig, at det ikke var i orden! Jeg tror jeg fik indrømmet det overfor hende, men jeg var også utrolig bange for at såre hende, for jeg vidste udemærket at de to var og stadig er, skide gode veninder. Men det var en enorm lettelse at give slip og trække mig tilbage for jeg havde trods alt gået i seks år eller mere, og ignorerede mine egne følelser. Jeg tror aldrig rigtig vi har fået snakket ud om det, og vores venskab gled ret meget ud i sandet. Men en dag, fik jeg alligevel skrevet en besked til hende, vi mødtes, spiste brunch og snakkede – på helt neutral grund, uden forventninger og uden forbehold – så måske består vores venskab alligevel?

Venskaber kan udspringe fra mange steder. Blandt andet fandt jeg en stor gruppe helt fantastiske piger på det kollegie jeg boede på i mange år (Og der hvor jeg også fandt J). Jeg mødte både L og T. Vores fælles afsæt var baren. L og jeg kørte baren hver weekend i en hel sommer. Vi levede det gode ungdomsliv. I dag har T en lille datter, er forlovet og bor i Vanløse, og L er lige flyttet til Husum med sin kæreste og venter en lille søn. Da jeg flyttede fra Kollegiet i sin tid, mistede jeg lidt kontakten til de to piger. Min hverdag blev fyldt op med arbejde og mine weekender var fredet. Men alligevel, så stak de hovederne sammen og planlagde et BabyShower for mig, og siden da har L og mit venskab virkelig holdt ved – også fordi vi er det samme sted i vores liv, med barsel, småbørn og en ny familie og hverdag. Og T er vores begges sikkerhedsnet! Hun ved ALT om babyer! – Eller hun har i hvert fald en selv!

Barndommens gade

Et godt og gammelt venskab som der altid består, uanset hvilken modstand vi møder, det er venskabet til Maria. Vi har kendt hinanden siden jeg var 12 år. Vi har gået gennem de akavede teenage år, vi har skreget så højt til vores yndlingssange at vi har mistet stemmerne, vi har siddet oppe til klokken 5 om morgenen foran computeren, vi har sovet til langt ud på dagen, spist utallige kager på Baresso og kørt flere tusinde kilometer igennem skov og mark. Vi har i sandhed gået gennem ild og vand. Hun er følelsen af hjem, af barndommens gade. Hvis nogen skulle være en stor del af Brynjas liv, så er det da hende.

IMG_7435

Venskaber forgår og andre består. Det er en naturlig del af livet. Ungdommen er spækket med bekendtskaber, af venskaber der ebber ud og blusser op til den næste fest – af kortvarige forelskelser og komplicerede følelser… og så er der dem der bare overlever alt. Voksenlivet har helt sikkert budt på færre venner og færre fester, men til gengæld har jeg fået den største gave. J som jeg elsker og en lille datter, der fylder vores hverdag med alt det gode.

Jeg har lært mig selv at det er okay at venskaber ebber ud, at det er okay, at en ven eller en veninde ikke kan være en del af den periode. Vi går alle og døjer med hver vores, og det skal vi huske på! Måske var jeg ikke så dum og tarvelig overfor Mulse. Jeg ville jo egentlig bare beskytte hende og undgå at såre hende. Men vejen til helvede, er brolagt med gode intentioner – det har bidt mig i røven, for jeg mistede en god veninde – og hende der er forsvundet mistede muligheden for at være en del af min første tid som førstegangs-mor, med alt hvad det indebar.  Men vi er også kun mennesker.

Tak fordi i læste med,

Kh Malene

[instagram-feed]

[custom-facebook-feed]