Close
13. December, julekalender
facebook pinterest twitter

13. December, julekalender

Avatar
mortil3prinsesser 14 december 2017, 07:54

Julekalenderen er skrevet af mine forældre, til børnene i vores familie. Det er en rigtig hyggelig tradition, som jeg rigtig gerne vil dele med jer.

Læs om mine forældres julekalender til børnene i vores familie, lige her

 

13. December

Vi kommer forbi det flotteste træ, et stort træ.  Der klatrer vi lidt op af træstammen hvor der er et perfekt sted til os, her kan vi følge med i alt hvad der sker i parken.

Sikke en larm, der er mange voksne og børn der kommer gående. “Hej Nissemor lad os se hvor de går hen”. Siger Nissefar. Nissemor og Nissefar følger efter. Det viser sig at de er på vej for at se en fodboldkamp på Odense stadium.
Vi går med ind og finder en plads. Vi bruger kun et sæde, for nisser er ikke så store.

Efterhånden er der mange tilskuer og kampen kan begynde. Fodboldspillere løber ind på banen og vi når lige at se bolden inden en stor mand sætter sig lige foran os, og så kan vi ikke se en pind.
Siggi, som sidder lige ved siden af os, kan godt se at det er æv at være så lille til en kamp, så hun tar fat i os og pludselig sidder vi på Siggis hovede. Vi holder godt fast i hendes kasket.

Hejsa hvor det går. Siggi er vild optaget af kampen og råber og skriger. Lige i det øjeblik bolden ruller ind i mål springer, Siggi op fra sædet og hopper og danser og råber “MÅÅÅÅÅL”. Det er umulig at holde fast og vi flyver flere rækker ned og lander i skødet på fodboldtræneren.

Puh det gik godt. Træneren er en flink fyr, og han finder et sikkert sted til os hvor vi kan se resten af kampen. Efter det hele er slut er der flere fodboldspillere der kommer og hilser på os.

Det her er det sjovt at være med til. Vi får foræret en lille fodbold som passer til vores størrelse, og vi lover at spille fodbold når vi kommer tilbage til Kongens have. Nissefar griner som en flækket træsko, han kan lige forestille sig en flok nisser i Kongens have, som jagter en lille bold.

Julekalender

[instagram-feed]