Close
17. 18. og 19. Decembers julekalender
facebook pinterest twitter

17. 18. og 19. Decembers julekalender

Avatar
mortil3prinsesser 20 december 2017, 08:36

Julekalenderen er skrevet af mine forældre, til børnene i vores familie. Det er en rigtig hyggelig tradition, som jeg rigtig gerne vil dele med jer.

Læs om mine forældres julekalender til børnene i vores familie, lige her

17. December

Dukkerne hænger ud af vinduet og råber efter os, “kom og leg med os”. De tre dukker vil gerne lege og det glæder vi os til, for de siger de har heste vi kan ride på.

Per, Bo og Trine (som dukkerne hedder) har legetøjsheste, vi leger inde på deres børneværelse og har det rigtig sjovt.

Deres mor kommer ind på værelset og spørg, “vil i med ud på  bondegården hvor der er rigtige heste?” “JAAAAA” råber de, “hvis nisserne må komme med?” “ja selvfølgelig” siger mor, “kom med mig så kører vi med det samme”.
Trine tar en håndfuld gulerødder med til hestene.

Vi sætter os på bagsædet i bilen, mor er chauffør. Vi kører ud af byen og så er vi på landet. Vi kører ind på gårdspladsen, mor taler med gårdmanden og så går vi hen i stalden.

Stalddrengen Niels viser os tre heste, Bruno til Per, Blacky til Bo og Snehvide til Trine. Når vi skal ud med hestene, har vi aftalt at Nissefar og Nissemor sidder i hver sin lomme hos Trine.

Niels hjælper os med at lægge sadel på og så er det op på hesten og ud at trave rundt og rundt på marken.

Niels trækker Per og Bo`s heste og mor trækker Trines .
Mor vil også gerne ha en tur, hun låner Snehvide og tar  en galoptur.

Nu er klokken mange, vi skal tilbage og siger tusind tak til Niels og landmanden, vi vil gerne komme en anden dag.

Så er vi i Odense ,vi ber mor om at standse bilen så vi kan komme af, “tusind tak for en dejlig oplevelse”, mor Per Trine og Bo kører hjem til sig selv.

julekalender

18. December
“Se Nissemor en kæmpe dør, måske bor der meget høje mennesker her i Odense og så bor de i højhuse”, Nissefar siger han ved at højhuse er lejligheder på flere etager.

Vi må altså hen og kikke på et højhus. Vi skal over fodgængerovergangen, og venter på at den lille  mand lyser grønt. Nu må vi gå. Vi tager et kæmpe hop for  at komme over inden lyset skifter til rødt igen.

I højhuset skal vi besøge en familie på tredie sal, der er rigtig mange
trapper. På tredie sal ringer vi på døren og der kommer en stor dreng til syne. Han ser ikke noget så vi smutter mellem benene på ham, ind i stuen op på sofaen og så får alle i familien øje på os.

“Hej vi har hørt i er glade for basketball” siger nisserne, “jamen det er rigtig vi har en basketball kurv på muren nede i gården”, mor far og den store dreng som hedder Sebastian går med ned i gården, mor siger der er lige noget jeg skal vise jer nisser.

På muren hænger en basketballkurv. Vi skal kaste en bold og ramme ned i kurven så bolden  går igennem nettet, og ned på jorden. Og så kan vi prøve igen.

På muren er der også en lille nissebasketballkurv, som passer til vores størrelse og der er en lille bold i den rigtige størrelse.

Det må være  byens bedste mor der har fundet på det, vi syntes hun er fantastisk.
Hvem er så bedst til ramme kurven? Nissefar bliver hurtig dygtig men Nissemor rammer i hele tiden ved siden af og må løbe efter bolden.

julekalender

19. December
H.C.Andersen har skrevet eventyret Den standhaftige Tinsoldat, han har kun et ben.

I eventyret er hans plads i vindueskarmen på børneværelset. Her holder han øje med en smuk danserinde som er lavet af papir.

En nat er vinduet ikke lukket. Der kommer et vindpust og tinsoldaten falder ud og ned på gaden.
Det regner så kraftig at gadedrengene bygger en båd til ham af en avis, så han sejler i rendestenen og ryger ned i kloakken, ud til det rigtige hav og bliver spist af en fisk.

Fisken bliver fanget af en fiskehandler, som sælger den i sin butik. Og den madmor som køber fisken, tager den med hjem til det hus hvor soldaten kommer fra.

Fisken bliver gjort i stand til aftensmaden, og madmoderen finder soldaten i maven af fisken. Hun gør den ren og sætter den i vindueskarmen, så han igen kan kikke på sin danserinde.

Vi sidder godt her på statuen af Tindsoldaten, men den er meget stor. Vi tror den rigtige tinsoldat som H.C.Andersen skrev om har været på størrelse med os nisser. Dengang var han den sidste soldat der blev lavet, og der var ikke tin nok til to ben, derfor har han kun et ben.

Hej der kommer Lise og Lotte på deres løbehjul, Nissemor spørger om de må få en tur? “ja” siger de to piger, “kravl op så løber vi en tur”.

Pigerne sænker farten og løber ind til et indkøbscenter med mange butikker. Vi er stadig med. vi løber hen til et sted hvor pigerne kan købe mælk og mel til deres mor. Så tar vi hjem til hvor de bor, der skal de til at bage pandekager og vi kan være med.

Lise og Lottes mor har en lille pande som vi bruger, når vi alle er færdige med at bage sætter vi pandekagerne på bordet, sammen med syltetøj og saftevand og så sidder vi alle  og spiser til vi ikke kan få en bid mere ned.

Tinsoldat

[instagram-feed]