Close
5 gode råd til den gode familiefødselsdag
facebook pinterest twitter

5 gode råd til den gode familiefødselsdag

Avatar
mortil3prinsesser 14 oktober 2017, 19:01

I dag handler det om familiefødselsdag. Det gør det fordi i sidste weekend blev min store på 6 år (shit, føler virkelig det var i går jeg fødte hende, læs hendes fødselsberetning her). Dagen var fredet, så det var kun os. Virkelig hyggeligt. Vi startede dagen med en tur i biffen hvor vi så Sikke et cirkus (okay film, men for lang til hende på 4 år). På vej tilbage tilbage sagde fødselaren så at det altså havde været den bedste fødselsdag, og på det tidspunkt havde hun ikke engang åbnet gaver endnu.

Familiefødselsdag, 2 spændte piger

I dag har vi så holdt familiefødselsdag for den nærmeste familie. Det har været en rigtig god fødselsdag. Menuen stod på hjemmelavet burger med sodavand, og kage med varm kakao. 

Det er blevet rigtig sjovt at holde fødselsdag for ungerne nu, da de jo er mere med på hvad det handler om. Det er ikke kun gaverne længere. Den store kunne slet ikke være i sig selv i går af rent spænding, og i morges gik der helt selvsving i ungerne.

Personligt syntes jeg altid det kan være mindre kaotisk, især fordi vi jo altid har boet på små kvadratmeter. Jeg har derfor samlet 5 gode råd til en – for mig – vellykket familiefødselsdag. 

Som udgangspunkt er overskriften : sænk forventningerne. Da vi fik det første barn havde vi høje forventninger til fødselsdagene. Jeg knoklede i dagene op til, og det hele spillede bare på dagen. Jeg var også så træt så jeg ikke kunne nyde fødselsdagen og tale med gæsterne. Derfor har vi ved hvert barn sænket vores egne forventninger, og ugerne op til har vi forventningsafstemt med hinanden så vi var på samme spor

Far hjælper den stolte fødselar med at bære kagen ind

Familiefødselsdag –  råd nr. 1 “betal dig fra det”

Denne gang har jeg selv bagt kagen, med det er fordi jeg skal øve mig til en snarlig barnedåb.
En fødselsdag sidste år købte vi kagen udefra. En brunsviger dame fra Bageren. Far hentede hende om morgen, og så skulle hun ellers bare på bordet. Hvis det skulle være helt luksus kunne man sikkert få hende leveret. Til brunsviger damen serverede vi boller som jeg bagte dagen før. Skulle det være nemmere havde jeg købt bollerne i bageren da brunsviger damen alligevel skulle hentes.

Til næste fødselsdag vi skal holde, er planen at bestille en pålægsmand og en kagemand (det er min mands fødselsdag).

Familiefødselsdag – råd nr. 2 “del opgaverne ud”

Til den fødselsdag vi holdte i dag, havde fødselaren bestilt hjemmelavet burgere. Jeg fik min far til at bage burgerbollerne, min storebror have ketchup og remolade med, min søster (som blev mor for 3 uger siden) havde agurkesalat med og svigerforældrene købte drikkevarene. Kagen bagte jeg selv (men det er fordi jeg skal øve mig til den kommende barnedåb, ellers havde jeg også delt den opgave ud), og bøfferne stegte min mand i går aftes så de bare skulle lunes i ovnen. Grønt blev skåret umidelbart inden maden blev serveret, men det var også en opgave vi havde planlagt at give ud (nåede det bare ikke). 

Sidste år holde vi den ene fødselsdag i mine svigerforældres kolonihave. Her havde svigerforældrene dækket bordet, mine forældre bagt bollerne og svigerfar grillede. 

Familiefødselsdag – råd nr. 3 “engangsservice”

Der er intet værre end opvasken efter en fødselsdag. Derfor bruger vi engangsservice hvis vi er mere end 10 spisende gæster. Det er kun i en periode mens ungerne er så små at vi gør det. Men det er altså fedt at kunne koncentrere sig om legetøjet, og ikke hænge fast i køkkenet med opvask. 

Familiefødselsdag – råd nr. 4 “pynt”

Man kan komme rigtig langt med balonner og flag. Her hænger vi en flagranke op i vinduerne, og puster lidt balonner op. I dag satte far også flag rundt i urtepotterne, og hang et op på døren. 

Det eneste der er fastlagt ved pynten er det flag fødselaren fik i dåbsgave. Det skal selvfølgelig på bordet. Fødselsdagstoget kommer kun på bordet på selve dagen.

Familiefødselsdag – råd nr. 5 “planlægning”

Mit vigtigste råd må være planlægning. Når vi har fastsat en dato for en fødselsdag, så sætter jeg mig ned og laver en to do liste, og en liste over hvem der er inviteret hvor jeg krydser af efterhånden som de melder tilbage. På den to do liste står der oftes: mad, drikkevare, stole, pynt og gaver. Undervejs i planlægningsforløbet krydser vi så begge af på listen. 

Fødselsdagen i dag lavede jeg ikke en to do liste (ammehjernen får skylden). Det betød jeg var nede og handle 30 min. inden gæsterne skulle komme, da vi havde glemt at købe engangsservice. 

5 gode råd til den nemme familiefødselsdag

De 5 råd jeg er kommet med handler om at lette “byrden” for dem der skal holde fødselsdagen. De henvender sig nok mest til den pressede børnefamilie (som vi er lige nu), og jeg håber de kan gøre bare lidt gavn. 

Familiefødselsdag borddækning

Følg endelig med på instagram 🙂 .

[instagram-feed]