Close
Afleverer du dit barn i efterårsferien ?
facebook pinterest twitter

Afleverer du dit barn i efterårsferien ?

Avatar
mortil3prinsesser 15 oktober 2017, 20:16

Ja jeg afleverer mine børn i efterårsferien.

For flere uger siden poppede der en besked frem på KBHforældre. Det er nu tid til at melde ud om dit barn holder fri efterårsferien, eller kommer i institution i uge 42. Min mand har ikke ferie, så selvfølgelig skal de afsted.

Jeg er ikke på ferie lige nu, selvom jeg går hjemme. Jeg er på barsel, og hverdagen er stadig tilrettelagt efter tyksakkens præmisser. Jeg bruger stadig mange timer i sofaen med at amme, og putte. Og jeg har dagligt brug for en lur fordi vi stadig er oppe et par gange om natten.

Hele weekenden har jeg så været fyldt med ufattelig dårlig samvittighed. Er jeg virkelig en så dårlig mor, at jeg ikke kan give mine børn efterårsferien som mange af de andre børn? Jeg ved at flere skal ud og rejse, og mange også bare har en hygge uge hjemme. Hvorfor kunne jeg ikke også det? Den der knude i maven man får, når man ikke kan være den mor som man formoder de folk omkring en ønsker man skal være. For der er ingen tvivl om at pædagogerne synes at ungerne fortjener efterårsferien – og det gør de også! Men hvor meget ferie kan jeg tilbyde dem, når bare tanken om at tage de tre børn alene ud og gå, giver mig koldsved? Mine børn er ikke eksemplariske, og jeg ved faktisk ikke om de kunne finde på at stikke af hvis det ikke lige gik efter deres hovede. Og hvis de så løb hver deres vej, hvem skulle jeg så løbe efter?

Den der åndssvage dårlige samvittighed har malet et billede i hovedet på mig : min store skolepige der står i skolegården, under en regnbyge, og ingen gider lege med hende.

Det er jo dumt, det ved jeg godt. Havde det været en af forældrene der kom til mig og sagde det, jeg har skrevet her, havde jeg med det samme sagt : DU ER EN GOD MOR!!!.

Og samtidigt er jeg faktisk lidt nervøs for at aflevere dem i morgen. Hvad mon de voksne tænker, når de ved jeg går hjemme med babyen? Inde i mit hovede har jeg en liste over grunde der retfærdiggøre hvorfor vi har valgt at sende dem afsted, men håber dog ikke det bliver nødvendigt at finde den frem (hvorfor skulle det også det).

Nå, men mig og den dårlige samvittighed fandt så et kompromis her til aften. Jeg aflevere ungerne i 3 dage, og så får de lang weekend når de kommer hjem onsdag. Jeg er så alene med dem torsdag, og fredag kommer far hjem kl. 12. Og den primære grund til at jeg gør det, er for at undgå de dømmende blikke fra pædagogerne og de andre forældre. Og ja, de dømmende blikke eksisterer kun i mit hoved.

Sikke en masse argumenter for hvorfor det er okay jeg aflevere mine børn, og at jeg har dårlig samvittighed over det. Det burde jo ikke være nødvendigt at jeg har en trang til at forsvarer mit valg om at sende dem afsted, men det er nu engang virkeligheden. Jeg ville lyve hvis jeg skrev jeg ikke går op i hvad andre folk tænker om os, men det er et helt indlæg i sig selv :).

[instagram-feed]