Fødselsberetning af barn nr 3

 

I dag er det 8 måneder siden jeg lå på Riget og fødte vores tredie, og nok sidste datter. Det er en fødsel jeg aldrig glemmer, og ikke på den gode måde. Og efter at have lyttet til min-maves nyeste podcast om Den Dårlige Fødsel, har jeg nu mod på at skrive lidt ned om den.

fødselsberetning barn nr 3

Min graviditet var som de 2 andre. Jeg døjede med bækkenløsning, for meget fostervand og var stor som en hval. Den eneste forskel var at Karla et par uger før igangsættelsen faktisk lå i UK, men hun vendte sig selv dagen før det planlagte vendingsforsøg.

Jeg blev sat igang da jeg ramte uge 38. Det var en mandag, og meningen var at de skulle tage mit vand med det samme. Men da der ikke var plads på fødegangen startede vi med 2 piller og så blev jeg indlagt til observation. På det tidspunkt vidste jeg at når jeg gik ud derfra, ville jeg være mor til 3.

Nå men tilbage til igangsættelsen. Jeg fik de første piller kl. 8.30, og besked om at tage 2 piller igen 3 timer efter, og så møde ind til tjek kl 13. Jeg havde min mand med, og vi brugte formiddagen på at rende frem og tilbage på Riget. Jeg kunne godt mærke at der skete et eller andet, men det føltes ikke værre end plukkeveer. Vi var tilbage på afdelingen kl. 12 hvor jeg fik en seng, og så blev jeg ellers glemt. Hende der gav mig sengen, glemte at skrive mig på tavlen, så ingen kom og tjekkede mig. Kl. 15 gik min mand ud for at høre, og der gik det op for dem at jeg nok lige skulle tjekkes. Desværre var der ikke sket noget, og hun kunne lige få 2 fingre ind. Efter jeg var blevet tjekket, gik veerne så småt igang. De kunne på målingerne se at mine veer var regelmæssige, så jeg fik ikke flere piller og vi skulle nu se tiden an. Min mand kørte hjem, for der var lange udsigter til fødsel og han kunne ikke få en seng. Jeg lå på en stue med 4 andre mødre i igangsættelse, og det ene par havde været der i flere dage.

Da aftenvagten kom og hilste på mig sagde hun at jeg skulle føde i dag. Jeg havde under hele graviditeten gået til tjek hos en fødselslæge på Riget, og hun havde slået fast at jeg ikke skulle have en langtrukket igangsættelse. Så lige pludselig gik det stærkt, og 18.30 kom en jordmoder og hentede mig ind på fødegangen.

Det første hun gjorde da jeg var kommet på plads var at tage mit vand. En kontroleret vandafgang, hvor hun langsomt lukkede lidt vand ud. Og så startede veerne, lige på og hårdt med vestorm. Jeg ringede til min mand og bad ham komme med det samme, for min historie fortæller at det kan gå rigtig stærkt. Jeg vækkede ham, og hans første svar var at han lige skulle sove færdig så han ville være der om en times tid. Han stod der 15 minutter efter.

Jeg bad ret hurtigt om epi og lattergas, som fungerede rigtig godt i de andre fødsler, så hun bestilte en narkoselæge med det samme. Han var på stuen 20.00, og forsøgte 3 gange uden succes. Den ene gang forsvandt alt omkring mig, og jordemoderen fortalte at hun faktisk troede det var helt galt der for jeg var helt væk fra dem også. Kl. 20.30 opgav narkoselægen, og måtte sende sin bagvagt. Bagvagten var på stuen kl. 21, og han brugte 2 forsøg før den sad der. Kl. 21.20 virkede det, og jeg var nu nogenlunde smertefri. Kl. 21.40 mærkede jordmoderen efter, og jeg var stadig kun 3 cm. åben. Vi blev enige om at der skulle et vedrop op, for jeg skulle altså helst føde inden midnat. Hun gik over for at gøre tingene klar, og så begyndte mine veer at gøre ondt igen. Kl. 21.42 fik jeg pressetrang for første gang, og jeg skreg som en stukket gris. Jordemoderen fløj over til mig og min mand vågnede med et sæt (han blundede i stolen). Jordemoderen så med det samme at det var nu, og bad min mand hive i den røde snor. Jeg kunne mærke hendes tur hele vejen ned igennem fødselskanalen, som kun tog 2 minutter. Jeg kunne slet ikke sprede mine ben, så min mand og sosu assistenten måtte holde dem. Kl. 21.44 pressede jeg første gang og kl. 21.47 var hun ude. Da hun kom ud var det et blodbad. Min mand fortalte at det var som en ballon sprang, og der var fostervand på hele stuen.

nyfødt 2017

På billedet her er Karla bare et par dage gammel

Jeg var i chok, og jeg græd. Jeg har ikke grædt efter de andre fødsler så det var nyt for mig, men jeg hulkede. Jordmoderen og Sosu assistenten var også ret overrasket over hvor hurtigt fødslen tog.

Jeg følte virkelig at jeg var gået helt vildt meget i stykker, men det var jeg ikke. Havde ikke behov for sting. Karla havde det også rigtig godt. Hun var en ordenlig basse på 4400g (ish) og 54 cm lang.

Kl. 23.15 var vi på vej hjem igen. Det var en fødsel jeg aldrig glemmer, og den er nok med til at vi ikke får flere børn.

Når jeg mærker efter, kan jeg mærke at jeg stadig ikke er kommet mig over fødslen. Og når jeg ser tilbage på tiden lige efter, kan jeg da også se at dPå en var påvirket af fødslen – men mere om det i et andet indlæg.

fødselsberetning barn nr 3

På billedet her er Karla 8 måneder, 10 kg. tung og 74 cm. lang (det er taget lige inden sundhedsplejersken kom til det sidste besøg).

Jeg vil lige slutte af med at fortælle, at jeg i tiden efter fødslen blev mødt med en holdning om at jeg da ikke kunne brokke mig over den “drømme” fødsel. Jeg var ikke gået i stykker, og vi var hjemme samme aften. Jeg gik med en følelse af at være flov. Så hvis du sidder derude med samme følelse, så får du lige et kram. Der er absolut intet at være flov over. Bare fordi man har født vaginalt uden efterfølgende komplikationer, kan det sku stadig være en lortefødsel.

fødsel af barn nr 3

På dette billede er Karla 7 måneder gammel

Følg endelig med på min instagram, hvor jeg dagligt smider op fra hverdagen med 3 prinsesser

 

Kærlighed jeres vej 🙂 Anna.