Min indre kamp om vuggestue

I Marts måned sætter min-mave.dk forkus på kvindekamp. Dette indlæg handler om min indre kamp omkring aflevering af Karla i vuggestuen.

Min indre kamp omkring vuggestue

Karla er startet i vuggestue. Det gjorde hun for en uge siden, og det går så godt. Hun er nu alene derovre fra 8.30 – 12, og i næste uge skruger vi op for timerne. Hun klarer det så fint, og det er godt. Jeg er glad for det, Det er i hvert fald det jeg bilder alle andre ind.

vuggestue start

Hvorfor vuggestue

I lang tid overvejede vi om jeg skulle hjemmepasse. Vi regnede og regnede på det, men ville bare ikke kunne få det til at hænge sammen. Desuden har jeg en ny uddannelse jeg faktisk godt vil ud og bruge. Så på trods af at jeg har svært ved at give hende fra mig, så vil jeg faktisk gerne ud på arbejdsmarkedet igen (det er meget ambivilant at have to så modstridende følelser). Og så er det jo oplagt med den institution vi kommer i dagligt, hvor hun jo i forvejen kender personalet. Nok også derfor hun tager indkøringen så fint, hun har jo været i huset nærmest 5 gange ugenligt siden hun blev født.

Min indre kamp

Men jeg kan ikke give hende fra mig. Alt inde i mig skriger at hun skal blive hos mig. Sådan var det også i begyndelsen, hvor jeg havde utrolig svært ved at andre skulle holde hende eller sågar skifte hende. I de første par måneder kunne jeg blive helt panisk, hvis der var nogen der foreslog flaske eller alminelig papirsble. Der er ingen tvivl om at jeg har Karla tættere på mig, end jeg havde med Astrid og Frida. Karla sover heller ikke igennem endnu, så jeg putter med hende den halve nat. Jeg ammer hende også stadigvæk, flere gange dagligt. Og igen sidder jeg med modstridende følelser, for jeg hader faktisk amning og natteroderi. Men tanken om at en anden skal give den omsorg hun har brug for lige i det øjeblik, kan gøre mig helt panisk.

vuggestue start

Jeg kan godt

Jeg kan godt give hende fra mig. Jeg kan sagtens aflevere hende i vuggestue, og leve med de her følelser. Og det bliver nemmere og nemmere for hver dag der går. Det er også kun en uge siden hun startede, og om 14 dage er det helt sikkert nemmere for mig. Jeg er nødt til at kunne nu, for i morgen har jeg en jobsamtale og så begynder virkeligheden igen. Hun har det så godt, og jeg er virkelig glad for den stue hun er kommet på. Så jeg kan godt. Og jeg vil godt, på trods af tårende siger noget andet. Det bliver så godt. Jeg glæder mig til at arbejde igen J

Jeg sender et virtuelt kram til alle jer mødre der sidder derude med de samme tanker J..

Følg endelig med på min instagram, hvor jeg dagligt ligger op om hverdagen med 3 prinsesser.