Close
Når søskendejalousi bliver et (mindre) problem
facebook pinterest twitter

Når søskendejalousi bliver et (mindre) problem

mortil3prinsesser 19 november 2017, 21:45

Der hersker søskendejalousi herhjemme, det kan næsten ikke undgås med 3 piger. Og det kom faktisk bag på mig. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg havde regnet med, måske et eventyr hvor ungerne bare på mirakuløs vis var de bedste venner og ofte ville bryde ud i musical ligende fællessange :-).

Jeg vil gerne starte med en episode jeg oplevede herhjemme. Vi befinder os i stuen hvor Astrid og Frida leger. Jeg kommer ind med Karla for at høre om de vil sige godnat til hende (som jeg gør hver eneste aften).

Astrid – godnat Karla
Karla – griner hysterisk
Astrid – det er sjovt mor, jeg gør det igen (bliver ved med at sige godnat)
Karla – griner stadig hysterisk
Frida – Astrid, nu var det altså at VI TO skulle lege den der leg vi begyndte på inden HUN kom
(hun hentyede til Karla, og var bestemt ikke glad da hun sagde det)
Astrid – godnat Karla, nu skal jeg leger med Frida

Frida sagde ikke godnat til Karla, og jeg gik ind og puttede hende til nat. Da jeg lå og ammede til nat, tænkte jeg over episoden, hvorfor Frida havde reageret som hun gjorde og hvordan man kan håndtere det i fremtiden? Hun har ikke en udadreagerende adfærd, heldigvis. Hun bliver “kun” jaloux når Astrid og Karla hygger sig uden hende. Der er heller ikke noget problem når hun og Karla hygger sig. Problemet er når hun føler at Karla tager Astrid’s tid fra hende.

Rent logisk så tænker jeg at det er helt normalt og sundt at hun reagere. Men mit moderhjerte græder en smule, for ingen af mine børn skal føle sig som 2. valg.

Min plan er at inddrage Frida mere i hverdagen med Karla, og eventuelt finde en fællesnævner til at skabe stjernestunder for dem alle tre.

Og imens jeg sidder og skriver dette indlæg, kan jeg høre Frida hoste inde fra deres soveværelse. Det fik mig til at tænke på at vi jo nok har forkælet hende. I 4 år har hun jo sådan set været den mindste herhjemme, Og i de perioder hvor hendes astma har drillet mere, har vi jo alle nok været mere over hende. Også hendes lille storesøster.

Jeg må i tænkeboks, og se om jeg kan finde en løsning der gør overgangen fra at være den mindste, til at være storesøster.

Hvis der sidder en med løsningen derude, så skriv endelig.

søskendejalousi

Tak fordi i læste med. Følg endelig med på min instagram profil, hvor jeg dagligt ligger op fra min hverdag.

[instagram-feed]