Close
En ret sjov historie, og en mindre sjov
facebook pinterest twitter

En ret sjov historie, og en mindre sjov

Avatar
mortil3prinsesser 12 oktober 2017, 20:16

Jeg vil gerne dele en ret sjov historie,  med det midterste barn i hovedrollen.  Den er sjov nu, men det var den sørme ikke da jeg stod i situationen. Den foregår en morgen hvor jeg er alene med de 3 børn. Den knapt så sjove beretning foregik her til aften, og den fik mine tanker i gang.

En ret sjov historie

Det hele begyndte en hyggelig morgen. Vi havde lige vinket farvel til far, og skulle til at spise morgenmad. Som alle andre morgener startede vi med lidt brokkeri over havregrynene, men ingen af dem var glade for det alternativ de fik (rugbrød). Da kassen med tegnefilm i blev tændt forsvandt problemerne dog, og morgenmaden gled helt ubesværet ned.

Efter morgenmaden skulle børnene have tøj på, og mor skulle smøre madpakke til skolebarnet (det havde hun glemt aften før).

Børnene var ikke med på ideen om at de selv skulle tage tøjet på, så moderen hjalp dem. Efter det gik moderen i køkkenet for at smører madpakken, men først sørgede hun for at placere børnene foran den magiske kasse med tegnefilm, og en arms længde imellem dem så de ikke kunne nå  hinanden. Det havde hun lært af bitter erfaring.

Sjov historie med madpakke

Madpakke med æggemuffin, græskar stykker, skåret grønt og rugbrød med figen pålæg 🙂

Den sjove del af historien

Moderen stod ude i køkkenet og nød stilheden. For en gangs skyld var der ikke skrig og skrål, men hun synes samtidigt at der var blevet lidt for stille. Og rigtigt nok. Da moderen kom tilbage i stuen stod det ene barn midt på stuegulvet uden en trævl på kroppen. Hendes tøj var dog ikke at finde nogen steder, for hun havde ikke bare taget tøjet af. Nej hun havde også gemt de forskellige dele rundt om i stuen.

Moderen satte sig på gulvet foran hende og tog en dyb vejrtrækning. Klokken var 7 min. i gå tid, og hun vidste at det krævede alle hendes ikke-egnede pædagogiske redskaber. Barnet stod og grinede, for det var jo sjovt. Nu skulle mor på skattejagt.

Den knapt så sjove del af historien

Tøjet blev fundet, med hjælp fra storesøster der jo havde set hvor hun havde gemt det meste. Det betød at pigebarnet blev tosset, og teede sig værre end et barn i ulvetimen der ikke må blande slik i føtex. Men tøjet skulle jo på, og helst inden bussen var kørt (udflytterbørnehave). Og tøjet kom på, efter en mindre kamp. Tænderne blev også børstet, og barnet nåede hendes bus. Hun smilede og vinkede endda til moderen da hun sagde farvel.

I dag er det en sjov historie, men det var det ikke den dag.

Her til aften

Jeg synes det er svært at finde ud af hvornår man skal sige nej, og hvornår man skal give lov selvom det måske ikke er det rigtige tidspunkt.

Kl 18 sagde F at nu skulle hun altså male, selvom at vi på det tidspunkt begynder at skrue ned for tempoet og tænke på dynerne snart. Jeg havde lyst til at sige nej, men samtidigt så vidste jeg at hun jo ville brokke sig højlydt, nok også græde og måske endda skrige. Vi er nemlig inde i en dårlig stime hvor hun får voldsomme udbrud når hun ikke får sin vilje, og bliver sur (hun blev 4 år i august). Og en af mine sundhedsplejersker kom engang med et – for mig – godt råd: Du skal kun sige nej hvis du kan holde det. Ellers sig at du ikke kan sige ja lige nu.

Jeg sagde ja, og så sad F og K og malede. De første 10 minutter gik faktisk rigtig godt, og jeg nåede lige at tænke at det måske var en god ide alligevel.

Så væltede korthuset ellers. F væltede hendes vandglas udover A’s tegning fordi A havde gjort et eller andet forkert. Så var det selfølgelig slut med at male og vi pakkede tingene væk igen. Det betød at vi havde det russiske grædekor herhjemme, den ene højere end den anden. Samtidigt var de helt vildt trætte begge to, så det var svært at få dem ud af det igen. Og der kunne jeg godt se at jeg skulle ha’ holdt fast i mit nej til at starte med.

Nå men vi fik dem i nattøjet, børstet deres tænder, og puttet dem i deres nye senge imens gråden bare blev højere og højere. Nu var det ikke fordi de var sure, nu var det bare gråd fordi de var trætte og udmattet efter en lang dag.

Kl.18.45 lå de i deres senge og jeg sad i midten og lavede lidt mindfulness med dem for at få dem til at blive rolige. Det virkede, og de sov begge da kl. var 19.

Men hold da op det var udmattende for både mor og far. Og alle de tanker jeg skrev om i indlægget der handlede om at min barsel stresser mig kom frem igen (læs det her).

Vi besluttede os for at ende aften på en god måde, og efter jeg havde ammet baby godnat trissede jeg derfor ned efter pizza. I aften lader vi rod være rod, det står der nok også til os i morgen.

Sjov historie med pizza

Læs præsentation af min familie her og her.

[instagram-feed]