Lidt om at vikle sit barn

 

Jeg vikler min baby, flere gange om dagen. Det gør jeg fordi vi begge to syntes det er helt vildt hyggeligt, men også fordi det er nødvendigt. Hvordan skulle jeg kunne holde en lejlighed, når hun kun vil ligge på min mave? Jeg vil gerne dele med jer omkring hvorfor vi vikler, og hvordan vi rent praktisk gør det.

fastvikle

Det evige kram

Da Karla kom til verden, stod jeg faktisk alene med alle tre unger 3 dage efter. Vi havde bevidst valgt at min mand skulle vente med at barsle til i forbindelse med sommerferien, men det gjorde det jo ikke mindre sindsygt og angstprovokerende at være alene med ungerne så hurtigt efter. Dengang havde jeg Karla i strækviklen, hvor hun sad som en frø på min topmave efter fødslen. Hun var meget veltilfreds, og jeg havde 2 hænder fri til de 2 andre børn.

Da hun blev lidt for tung, prøvede jeg en Ergobaby 360 med babyindsats i. Det fungerede også rigtig fint, men jeg følte ikke jeg havde helt kontrol over hende. Da hun sad i strækviklen sad hun jo på mig (derved det evige kram), og jeg følte at hun nu sad i babyindsatsen, i bæreselen, på mig. Det gik slet ikke, og da Karla var 1,5 måned begyndte jeg med fastvikle.

Jeg har ikke brugt fastvikle til de to andre børn, så det var ret nyt for mig. Det var lidt uhyggeligt i starten, for hvordan kunne jeg være sikker på at et stykke stof kunne holde min baby? Men det gik, og jeg blev ret hurtigt bidt af det.

Jeg lagde ud med en Yaro i str 6, købt brugt. Det gik, men kunne hurtigt regne ud at jeg “behøvede” flere. Min samling idag består af

2 str. 7 fra Ellevill (den ene med bambus/bomuld og den anden bomuld) (god til front bindinger)

1 str 6 fra Yaro (bomuld) (front, hofte, ryg bindinger)

1 str 4 fra Ellevill (bomuld) (front og ryg bindinger)

1 str 3 fra Yaro (uld/bommuld) (ryg bindinger)

2 ringslynger (front og hoftebindinger)

Min mand er ved at få pip af mig, for jeg kan jo ikke bruge dem alle sammen på samme tid. Og jeg giver ham ret, de er bare så flotte..

fastvikle

På billedet her kan man se mit viklehår. En uppercut, så Karla ikke kan hive mig i håret. Man kan også se at jeg trænger til en klipning. 

How to fastvikle ..

Jeg øvede mig, rigtig meget i begyndelsen. Jeg så mange videoer på youtube, og så kastede jeg mig ud i det (med videoen ved siden af mig). I begyndelsen brugte jeg kun FWCC (en frontbinding). Den var nem at gå til, og Karla var ikke så stor endnu. Ret hurtigt kunne jeg godt se det praktiske i at have Karla på ryggen når jeg skulle aflevere unger, så det kastede vi os ud i. Det er nemlig muligt at binde en rygbinding med en baby der ikke har 100% hovedkontrol endnu, man skal bare være obs på støtten.

fastvikle

På billedet er Karla 2,5 måned gammel.

Jeg googlede rucksack carry newborn, og så kom der en masse videoer op. Det er faktisk den samme rygbinding vi bruger i dag (7 måneder gammel), nu har hun bare armene ude.

Hvorfor fastvikle ?

Overraskende mange spørg mig om hvorfor jeg ikke bare har hende i en klapvogn, om det ikke er lige så godt. Og jo, hvis en klapvogn fungere for dig så er det rigtig godt. For mig fungere em klapvogn ikke når jeg er alene med ungerne. Og så nyder JEG at have Karla så tæt på mig, og hun nyder mig. Der er også en bare gode ting ved at bærre børn og babyer på den måde, men det er jeg bestemt ikke ekspert i så det vil jeg slet ikke begynde på. Men hvis du er en tvivler, så syntes jeg du skal begynde at google. En slyngevejleder kan helt sikkert svare på de fleste spørgsmål.

Så er der det praktiske aspekt i det. Da Karla var helt lille kunne jeg amme imens jeg hentede de store i børnehaven. Ligesom at jeg slipper for at slæbe en barnevogn med de få gange vi har være med offenligt transport (og det er bare forfærdeligt i København). For os er det kun WIN WIN…

fastvikle

Hende på 4 år bliver en sjælden gang viklet, det er så hyggeligt.

Til slut vil jeg lige runde af med at sige at dette altså ikke er et blogindlæg skrevet for at du SKAL begynde at vikle. Det er skrevet for at fodre din nysgerrighed, og måske give dig modet til at prøve. Er der noget du vil spørge om, så tvivl ikke med at skrive. Evt. find min på instagram, hvor man dagligt kan følge med i mine vikleoplevelser :-) /Anna