Close
Vores utraditionelle, traditionelle jul
facebook pinterest twitter

Vores utraditionelle, traditionelle jul

mortil3prinsesser 22 december 2017, 15:19

Den 24. December er altid fredet hjemme hos os. Vi får ingen gæster, og vi skal ingen steder hen. Vi bruger dagen præcis som vi har lyst til med ungerne, i et stille og roligt tempo. Vi plejer at rende rundt i nattøj til frokosttid, og så en tur ud og gå efter frokost.

Det er stadig en traditionel jul. Vi får and, flæskesteg og risalamande til dessert (med mandel i). Ungerne åbner deres gaver efter den tidlige aftensmad, og de hygger med dem indtil de er så trætte at de vil i seng (juleaften er sengetiden sløjfet).

I dagene efter juleaften får vi så gæster. Den 25 December kommer min side af familien til julefrokost, hvor vi hygger os med resteren fra dagen før. Min far har ofte bagt boller, og så spiser vi resterne af den risalamande jeg lavede dagen før (laver altid alt for meget, og den smager jo bedre dagen efter). Ungerne åbner gaverne efter frokosten, og der er masser af tid og ro til de kan fordybe sig i legetøjet.

Den 26. December tager vi så den lange tur ned til svigerfamilien (hele vejen ned af køkkentrappen). Her byder hun på en traditionel julefrokost med sild, varm leverpostej med bacon og hvad der ellers høre til. Ungerne får gaver igen, og igen er der masser af tid til fordybelse.

Skal i så slet ikke have gæster juleaften ?

Nej det skal vi ikke, og det er faktisk et bevidst valg vi har taget. Der er 2 primære grunde til det valg, og de vægter faktisk lige højt .

  1. Ungerne bliver så stresset når der er mange gaver og gæster. De kan ikke rumme det, det kan vi se når vi holder børnefødselsdag (og der er det kun den ene der får gaver).
  2. Hvordan skulle vi vælge hvem vi skulle invitere ? Vores familier er forskellige, og har forskellige juletraditioner. Det ville ikke hænge sammen at holde en fælles jul, og hvor skulle vi så være ? Vi kan lige knap og nap være her til børnefødselsdagen, og der står ikke et træ på gulvet.

Selgfølgelig vægter børnenes tarv højst. Så kan man også sige at vi jo kunne skiftes til at holde jul med familierne, men det ville bare heller ikke fungere. Der vil altid sidde en familie tilbage og tænke, hvad så med os ? (også selvom de ikke siger det, det ved jeg)

Vores jul i år

I år bryder vi faktisk lidt med traditionerne, da vi har valgt at invitere til en stor fælles julefrokost den 25 December. Det gør vi fordi min svigermor har aftenvagt den 26 December, og for at vi så ikke skulle slutte tidligt, har vi valgt at slå det sammen. Jeg er MEGET spændt på hvordan det kommer til at gå, og hvad ungerne siger til alle de gæster. Hvem ved, måske er vi ved at få skabt en ny tradition ?

 

Under alle omstændigheder så ønsker jeg alle en glædelig jul.

jul

[instagram-feed]