Årh de kærer bekymringer – på godt og ondt

I skrivende stund ligger min prinsesse på 4 år, med feber, opkast og er lig-bleg i hovedet.

Hun har de sidste 24 timer kastet op en gang i timen og været rigtig utilpas. Det er det sædvanlige mavepine, som kommer et par gange om året og som i løbet af et par dage er lykkelig glemt, dog er mor som altid bekymret.

Trækker hun nu vejret normalt? Er hendes feber steget? Er det alvorligt? Bliver hun okay? Får hun nu nok at spise og drikke?

25529904_1679999775386099_1052149716_n

Dertil kommer det praktiske jo også. Hvordan med i morgen? Med arbejde, pasning osv.? Hvilke konsekvenser får det med endnu flere sygedage/fridage?

Jeg er en hønemor når det kommer til mine syge børn. Jeg hader inderligt når de er syge og jeg ville for alt i verden tage deres smerte hvis jeg kunne. Det tænker jeg er meget normalt og at de fleste forældre forhåbeligt tænker sådan.

Der er især en ting som jeg tænker på mht at jeg skal begynde at studere igen til februar. Og at jeg ved at de næste 3,5 år kommer til at gå med fuldtidsstudie, og endda et studiejob ved siden af, det er hvordan det bliver når ungerne er syge. Mine børn er heldigvis ikke syge så tit, men når de er så er de gerne en hel uge ad gangen.

Der er så meget debat omkring børns sygedage og hvordan vi som forældre håndtere det i forbindelse med arbejdsmarked/studietid. Det er helt i orden at der er arrangeret barnets 1. sygedag (nogle steder flere, andre mindre) men hvor tit er barnet syg én dag. Min prinsesse har haft feber i 48 timer, kastet op i 24 og er det så meningen at jeg skal arrangere pasning for hende, for at jeg kan passe mit arbejde. Nej!

Jeg skal passe mit syge barn, eller det skal en af hendes forældre. Selvfølgelig kan bedsteforældre, hvis de har lyst. Men i vores familie arbejder alle bedsteforældre og nogle har endda hjemmeboende børn, skal de smittes fordi jeg skal arbejde. Skal deres familie, arbejde, studie eller lign sættes på pause fordi mit barn skulle passes, fordi jeg skulle passe mit arbejde. Nej!

Det er vores børn, og det er vores arbejde at passe og pleje dem, især når de er syge og har brug for ekstra kram og kys. Det er ikke en fremmed babysitter der skal pleje. Der er jo også en ret indlysende grund til at børn ikke sendes i institution når de er syge.

I vores familie er vi ikke heldigere end andre, men vi har et rigtig godt netværk, når vi har brug for pasning, og de står alle klar til at hjælpe hvis der er behov for det. Det gør selvfølgelig meget, men det gør det ikke nemmere at overrække sine syge børn til andre, heller ikke bedsteforældre. Jeg har skole om dagen og konen arbejder skiftevis dag og aften, så vi er så heldige at vi ofte kan rykke rundt i planerne således at en af os er hjemme om dagen og den anden om aftenen, men det er vist også den eneste fordel ved butiksassistents livet, men det er en anden historie.

Nu er datteren vågen og har brug for hendes mor giver kysser og krammer og fortæller hende at selvom hun har ondt i maven og ikke rigtig kan finde ro, så er jeg har og det hele skal nok blive godt igen. Det er trodsalt en af grundene til at jeg er hendes mor. <3

At det så ekstra rart at få lov at sidde med sit efterhånden store barn liggende på maven, det er kun et plus.

25489028_1680001438719266_739800029_n

Selvom man har høj feber kan man godt lave numre