Når man har 2 mødre – hvad så?

25323463_1672609616125115_2061894752_n

Phillip og Zenia, som er mine to krudtugler har to mødre, punktum! Og hvordan er det så?

Deres far er en donor, som har hjulpet til, så det var muligt for deres mor og mig at få dem. Det har aldrig været en hemmelighed i vores familie. Vi har snakket åbent om det og det bliver vi ved med. Dog kommer vi ikke uden om at der i deres børnehave og skole bliver spurgt ind til det at de ikke har en far.

–          Hvor er din far?

–          Er han død?

–          Har du ikke en far som mig?

Disse spørgsmål kommer vi ikke uden om, men hvor er det fedt som forældre når man henter sine børn på legepladsen og overhøre en samtale mellem 2 fireårige. Hvor datteren siger lige så stolt ”Nej jeg har ikke en far, men jeg har 2 mødre og en storebror”. Hun forklare gerne at hendes far er en donor og at uden ham havde der ikke været en Zenia.

Det samme gælder Phillip, han har også altid været stolt af vores familie. Dog er alderen imod ham. Han er begyndt i skole med nye børn og større børn. Børn kan være mere ligefremme og direkte onde nogle gange. En dag han kom hjem fra skole fortalte han lidt ked af at nogle store børn havde drillet ham med at han ikke havde en far. Det snakkede vi lidt om, hvor efter han kigger på mig og siger. ”De må gerne sige at jeg ikke har en far, for de ved ikke hvor godt det er at have to mødre”.

Selvfølgelig vil der komme flere spørgsmål som vil kræve svar med tiden. Dog har vi de fedeste og mest dejlige pædagoger, lærere og fagfolk omkring os i tilfælde af at der skulle opstå nogle problemer.

Det er først efter mine krudtugler er begyndt at blive større at jeg er bekymre mig mere om hvordan deres liv bliver med hensyn til at de skal vokse op uden en far, og med to mødre. Jeg spekulere nu mest i om de med tiden formår at opretholde deres positive og åbne sind overfor de valg jeg har taget på deres vegne.

Der er selvfølgelig både bedstefar, morfar, onkler og så kommer der måske endda fætre en gang. Så mandfolk og drenge har vi flere af i familien. Derudover så behøver livet jo ikke kun at dreje sig om muskler, fodbold og bajere.

Min papmor sagde dengang efter Phillip blev født at vi havde givet ham den største gave. For han havde to mødre og alle ved jo at mor er den bedste i verden. Den statement har hjulpet mig igennem mange bekymringer igennem tiden.

Selvfølgelig har fædre også en stor betydning. Jeg har også min egen far, som jeg for intet i verden ville være foruden, men det er vel fordi jeg kender ham, fordi han har været der i alt den tid jeg kan huske.

Det er ikke til at sige hvordan fremtiden for mine børn bliver, men jeg vil gøre mit for at de for det jeg lovede dem før de overhovedet blev født. At de bliver elsket, at de har tryghed og at de ikke skal mangle noget. Dette burde være grundlaget for alle der vil starte en familie, uanset hvordan den ser ud, eller hvad?