3 fantastiske ting ved at flyve alene (som man først forstår efter man har fået børn)

Har I nogensinde tænkt på, hvor rart det egentlig er at flyve? Og hvor lidt man egentlig værdsatte det, før man fik børn?

Nøj hvor har jeg fået en helt anden opfattelse af det at flyve efter minimøf er kommet til.

Vi har fløjet en del hjem til jylland siden minimøf var helt lille – faktisk var hun kun 4 uger den første gang vi tog flyveren hjem til Mormor.  Men det er noget andet at flyve med børn.

Jeg har i de sidste 2 uger fløjet hele 4 gange. Og jeg har NYDT at være afsted uden minimøf (må man godt sige det?).

Altså bare sådan helt i basal nydelse.

Nydt,

At kunne købe en kop kaffe i lufthavnen og efterfølgende at kunne stille koppen fra mig og bare tage en slurk af den. Når jeg har lyst. Mens den stadig er varm. Ikke noget cirkus med kun at stille den fra mig i 4 sekunder ad gangen i frygt for at minimøf får den væltet ud over sig. Ikke nogen mor-dans hvor jeg forsøger i strakt arm at holde kaffekoppen (aka verdens-pt-mest-spændende-ting) i behørig afstand, så minimøf ikke kan få fat i den. Ikke noget med alle mulige afledningsmanøvrer, hver gang jeg skal forsøge at få en slurk kaffe (som enten kommer ned alt for varm eller efter den er blevet kold).

Nydt,

At kunnet sætte mig i ventesalen og bare være til og ikke skulle lære alle folk inden for en radius af 25 meter at kende. Jow Jow, minimøf er en social lille pige. Hun går ud i verden med åbent sind og et stort smil. Og verden smiler tilbage til hende. Både bedstemødre, modne kvinder og yngre mænd i bussinessuits får et smil – og lidt pilleri ved deres kuffert/computer/avis/madpakke. Og mor står på sidelinjen og sørger for at minimøf ikke overskrider grænserne for acceptabel adfærd (ved for eksempel at spise andre folks mad eller vælte deres kaffe eller stikke afsted med deres tasker – alt sammen ting hun rent faktisk har gjort).

Nydt,

At kunne sætte mig i flyet og læse (andet end inflight magasinet, over skulderen på sidemanden, mens han bladrer igennem det). Eller sove! Ikke noget med at forsøge at blande en flaske erstatning med én hånd som skal times perfekt i forhold til indflyvningen. Ikke nogen underholdning af hyper-baby på minimal plads (hvilket næsten altid indebærer en lille snak med sidemanden, mens jeg som mor sidder med undskyldende blik og takker ham for at gide lege med minimøf og et par undskyldninger til hende på sædet foran, som har vildt spændende hår). Ikke nogen akavede stillinger fordi minimøf endelig faldt i søvn og jeg ikke tør bevæge mig (fordi en akavet stilling med en arm der sover trods alt er bedre end en urolig baby som skal underholdes på ½ kvm plads).

Hvis du ikke har født endnu, så sørg for at nyd dine sidste flyveture alene 🙂

Hvis du har lyst til at læse mere fra mig, så følg mig på facebook