5 gode graviditetsgadgets

Graviditetsgadget 1 – Body pillow

Under min sidste graviditet sov jeg fint det meste af vejen igennem. Undtagen til sidst, hvor jeg ikke tror nogen gravid sover godt. Udfordringen var, at jeg ikke kunne ligge på ryggen, som jeg plejer, selvsagt ikke kunne ligge på maven (som jeg også plejer) og kun kunne holde til at ligge ca. 1/2 – 1 time ad gangen på siden.

 

Det blev til mange gange i løbet af en nat hvor jeg vendte mig. Og når man er 7-8-9 måneder gravid, så er det altså noget af et projekt at vende sig i sengen. Man ikke kan bruge mavemusklerne, så resten af kroppen skal kompensere. Hele maven med baby skal med over på den anden side, og ligesom finde sin nye form her. Og baby vågner som konsekvens heraf og spræller lidt inde i maven, før vi kan sove videre.

 

I denne graviditet begyndte jeg hurtigt at sove lidt halv-dårligt. Jeg investerede i en kæmpe U-formet pude (til en ret overkommelig pris omkring de 400 kr. igennem Amazon). Det var et GODT valg!!! Jeg kan rent faktisk sove på ryggen, når jeg ligger på puden (på trods af, at jeg nu er indenfor de sidste 2 måneder på til termin – I kan se mavestørrelsen på billederne nedefor). Jeg kan også ligge med maven klemt ind mellem puden og sengen og det ene ben over puden, sådan at jeg kan ligge og sove halvvejs på maven (kæmpe WIN!)

 

Ulempen er så, at jeg føler jeg ligger i et pudefort og er meget langt væk fra min mand – og jeg savner lidt at putte med ham….

 

Graviditetsgadget 2 – Varmepude

Til alle gravide med ømme rygge og skuldre og lænd. Og efter fødslen kan man bruge den til at varme brysterne med, når man skal have gang i mælken (og brysterne er så ømme at man ikke kan røre ved dem).

 

Graviditetsgadget 3 – Massagebold

Igen: Til alle gravide med ømme rygge og skuldre og lænd.

Oooog så spiller vi en del bold med den i stuen (hvilket helt sikkert IKKE er hensigten, for den gør pænt ondt at få smidt i hovedet, men den er lilla og Minimøf elsker lilla).

Graviditetsgadget 4 – Graviditets Yoga (eller bare træning rettet specifikt mod gravide)

Igen igen: Til alle gravide med ømme rygge og skuldre og lænd.

 

Under min første graviditet gik jeg til et forløb med graviditetstræning hen over 12 uger. Men jeg startede aaaalt for tidligt på det. Det skal her tilføjes at jeg var super-mega-fit under min første graviditet. Jeg løb frem til jeg var i uge 32. Jeg cyklede på arbejde hver dag frem til barsel 4 uger før termin, og jeg trænede hjemme på stuegulvet med vægte osv. Jeg fik derfor ikke så meget ud af det, som jeg havde håbet på. Det gode var, at da jeg blev rigtig stor, kunne jeg bruge de øvelser, vi havde lært på kurset, derhjemme.

 

Denne gang stoppede jeg med at løbe allerede da jeg var i uge 14, jeg kører til og fra arbejde, jeg bærer lidt for meget rundt på minimøf, bruger min fritid på at rydde op i huset. Jeg puster og stønner, når jeg rejser mig fra gulvet og jeg har ondt alle vegne. Ikke ekstremer og bækkenløsning osv, men jeg kan bare føle graviditeten en del mere denne gang.

 

Jeg tror, at jeg ville have haft meget mere ud af at gå til sådan noget graviditets-træning denne gang. Men jeg har ikke kunnet finde noget, der passer tidsmæssigt. I stedet bruger jeg igen de øvelser, jeg lærte på kurset sidste gang derhjemme. OG jeg har købet en online adgang til graviditets specifik yoga. Det er ikke super hård træning som det yoga jeg almindeligvis laver – det er i stedet meget fokuseret på graviditeten. Og de forstår virkelig at guide så det rammer nogle punkter, jeg bare slet ikke selv er opmærksom på, at jeg er øm i (eller ville vide, hvordan jeg skulle nå) – NØJ hvor er det god træning for min stakkels ømme gravide krop.

 

Graviditetsgadget 5 – lændebælter

Jeg gik med de her i HELE min første graviditet.

Det nedenunder maven og hen over lænden gjorde, at jeg kunne holde til at løbe og gå lange ture og stå op ved mit skrivebord på arbjede. Skal selvfølgelig under tøjet 🙂

Det rundt om maven/ryggen hjælper meget i perioder, hvor maven vokser rigtig meget. Her kan jeg godt komme til at føle, at maveskindet udspiles ud over evne og nærmest være bange for at det sprækker. Her hjælper dette med en følelse af, at det hele bilver “holdt inde” eller “holdt på plads”. Jeg får med andre ord ikke så ondt i området omkring navlen.

Denne gang har jeg dog ikke kunnet bruge dem så meget, da lillebror har protesteret en del inde i maven. Og fordi jeg har haft MANGE flere plukveer og det ind imellem har været ubehageligt at have dem på under plukveerne. Nu er jeg efterhånden RET stor, og plukveerne kommer uanset hvad og gør ondt uanset hvad – så jeg er begyndt at gå med især nr. 2 igen og er igen virkelig glad for kunne afhjælpe følelsen af at skulle spænges 🙂

 

Anti-disclaimer: Alle de nævnte graviditetsgadget har jeg købt selv for egne penge – jeg er bare virkelig glad for dem.

 

Så anbefalingerne er hermed givet videre – håber I kan bruge dem!

 

 

Hvis du kan lide hvad jeg skriver, kan du følge mig på facebook her