Minimøf har ændret vilkårene på arbejde

Tidligere arbejdede jeg ret meget. Nu prioriterer jeg minimøf ret meget. Det har virkelig ændret vilkårene på arbejde at få hende.

Tidligere version af mig og arbejde

Tidligere arbejdede jeg almindeligvis fra 8 til mellem 16 og 17 og ofte længere. Når min mand skrev, at han havde planer med en kammerat, så blev jeg bare et par timer mere på arbejde. Jeg skrev kun den tid på jeg faktisk arbejdede. Når jeg brugte lidt for lang tid på frokosten eller ved kaffeautomaten, lod jeg bare være med at skrive helt så meget ind i tidsregistreringen. Der var jo nok at give af. Jeg læste faglige artikler i min fritid. Og skrev selv en. Jeg har elsket mit arbejde i al den tid, jeg har været der og har savnet min arbejdsplads under min barsel.

Jeg har en fantastisk arbejdsplads! Vi er mange unge mennesker og har et godt socialt fællesskab. Vi arbejder alle sammen meget og er fagligt dygtige. Vi har en stejl læringskurve og praktiserer det der med “up or out”. Og så arbejder vi rigtig meget i et par måneder hvert år. Så man skal ville det. Og have lyst til det.

Min nuværende situation

Nu møder jeg tidligt og går kl 15 mindst 3 dage om ugen. Jeg lægger mine 37 timer, men arbejder ikke over. Jeg føler heller ikke rigtig, jeg har flexibiliteten til at stå og snakke med mine kolleger ved kaffeautomaten eller blive til fredagsøl. Det er min prioritering i min rolle som mor – at komme hjem til minimøf og få så mange vågne timer med hende hver dag. Men jeg føler, at de det ændrer vilkårene på arbejde.

Jeg vil stadig gerne læse op på faglige ting. Men motivationen er meget langt væk kl. 20 når mini møf er lagt i seng og legetøj og madrester er ryddet væk. Når jeg så faktisk får taget mig samme til at gøre det, tidsregistrerer jeg det meste af tiden som arbejdstid. Egentlig skal det meste af min arbejdstid være fakturerbar til kunder, så jeg har aldrig tidligere gjort det. Men jeg ønsker ikke på samme måde som tidligere at bruge min private tid på at dygtiggøre mig – min private tid tilhører minimøf.

Et andet konkrete eksempel: Jeg plejer at være en af de personer, der tager på arbejde, når jeg er syg. Hvis jeg på nogen måde kan stå oprejst. I denne uge tog jeg halvanden sygedag i håb om at undgå at blive rigtigt syg. Fordi jeg ikke længere kun skal kunne lægge mine timer på arbejde og så dejse omkuld bagefter. Jeg skal også kunne være mor bagefter.

Ændrede vilkår

Jeg er splittet – for hvordan sørger jeg for, at der er plads til begge dele – moderskabet og karrieren – og hvordan finder jeg tid til begge dele og sørger jeg for at balancere det, så ingen af delene tager overhånd? Jeg kan mærke, at der er stærke drivkrafter på begge sider. Jeg havde ikke forestillet mig, før jeg fik minimøf, at jeg i den grad skulle vælge at prioritere hende og det at tage tidligt hjem og bruge min tid på at samle lego dublo og hoppe op og ned af en skammel i en uendelighed. Samtidig har jeg også lyst til at være på den her arbejdsplads og blive ved med at udvikle mig, og blive bedre, så jeg kan løfte de mere spændende opgaver, der kommer i takt med at man bliver bedre (og sikre, at jeg får dem).

Da jeg startede i det her job for nogle år siden, kunne jeg ikke forstå hvordan man kunne prioritere at få børn og gå tidligt hjem, og samtidig have så karriere mindet et job. Jeg forstår bedre nu – jeg vil ikke opgive det fede ved at være på en arbejdsplads, hvor man lærer så meget – men samtidig må jeg også bare erkende AT man prioriterer sine børn! Også selvom man elsker sit job og gerne vil karrierevejen.

 

 Kan i andre også mærke, at vilkårene er blevet ændret efter i har fået børn? Og i så fald hvordan? Hvilke overvejelser tumler I med i forhold til stadig at følge karrieren? Kan I konkret mærke, at det ikke er det samme på arbejdspladsen længere?

 

Mere om arbejdslyst i en senere post…..

Arbejde sager