Well hello there, bækkenbund!

Når jeg henter minimøf fra vuggestue går vi lige forbi en legeplads. Så de fleste dage skal vi liiige en tur omkring på vejen hjem. Lidt skubbe på dækgyngerne, en tur på sansegyngen, løbe lidt rundt på må og få og ja – så er der et par små trampoliner. 

Minimøf syntes det er skide sjovt når vi hopper på dem sammen. Hun kluk-ler simpelthen når jeg holder hende i hænderne, så hun ikke falder, og vi hopper så højt, at hendes fødder slipper. Men ak og ve for min stakkels bækkenbund  – det er for meget for den!

Da jeg først startede op med at løbe igen ganske få uger efter min fødsel accepterede jeg, at min bækkenbund var svag, og at jeg tissede lidt i bukserne. Ganske lidt og kun når jeg løb eller havde løbet for langt (det skal tilføjes, at 200 m også ind imellem var for langt lige til at starte med). Men det var okay, og så lavede jeg ellers nogle flere knibeøvelser. 

Men nu – burde det ikke være ovre? Minimøf er 1 år og 8 måneder, og jeg har gennemført både et halvt og et helt Marathon siden hun blev født. Og så lækker jeg sgu alligevel stadig lidt når vi står der og hopper 😛 skide bækkenbund ! men jeg kan altså ikke få mig selv til at sige nej til min glade grinenede lille pige bare på grund af det. 

Bækkenbundstester

Hvis du vil følge med, så giv mig et like på min facebook side hvor jeg poster nyt ting fra bloggen 😊