Nybagt mor og beslutninger

Jeg går så småt og begynder at glæde mig til at skulle have en lille ny baby igen. ”IGEN” er det centrale her.

 

Der er så mange ting, folk ikke fortæller en om det at blive mor. Alle snakker om søvnunderskuddet, men vi var så velsignede at vores første barn sov ret godt, så det var ikke (primært) søvnen, der væltede os. Men der er altså en hel masse andre ting, som også kan vælte din hverdag i den her nye, ukendte situation.

 

For mig var en af de ting evnen til at træffe beslutninger.

 

Et par måneder (tror jeg nok) henne i min barsel hørte jeg i en radio udsendelse (vist nok), at vi i gennemsnit træffer 32.000 beslutninger hver dag. De fleste af disse regner vi slet ikke for beslutninger, fordi de træffes helt automatiseret. Okay, jeg har ingen anelse om, om tallet er korrekt, men sådan hørte jeg det dengang – det var i hvert fald mange!

 

Jeg crashede på alt muligt i den periode – alle former for beslutninger efterlod mig i vildrede, og når jeg så tog en beslutning skete det mest efter bevist overvejelse og foretagelse af et valg. Så det her hjalp mig faktisk til at forstå, hvorfor jeg ikke magtede simple opgaver og gik ned på helt basale ting. Det var HELT simple ting.

 

Så som beslutningen om at gå på toilet som det første, når man står op. Men hvis baby græder, kan du så tillade dig at gå på toilet først eller skal du gå ind til baby med det samme? Kan du evt. tage baby først og så tage baby med ud på toilettet? Er far hjemme så han kan tage baby i stedet for dig? Kan du tillade dig at vække ham for det?

 

Og om baby skal skiftes. Altså man har jo ikke nogen reference ramme til at starte med…! Hvornår er bleen våd/for våd. Skal jeg stikke en finger ind for at mærke? Græder min baby og siger dermed selv til når bleen bliver for våd? Er der ikke nogen babyer som ikke gør det? Hvad er konsekvenserne af at lade baby have en våd ble for længe?

 

Og beslutningen om, hvornår man går i gang med at lave frokost. Og hvad man skal have. For ALT afhænger af baby – sover baby? Hvor længe har baby sovet = hvor længe har du til at lave + spise mad? Hvor godt sover baby = hvor meget må du larme? Hvad skal du senere = hvor længe skal det mætte og hvor meget energi kan du tillade dig at bruge på at lave mad?

 

Ud af døren bliver et panik-scenario af valg og beslutninger: Skal du have tøj på før eller efter baby pakkes ned? Hvor længe skal du være afsted og kan der blive behov for 20-30 andre ting under turen, som du også lige skal huske? Har du husket dem alle sammen? Skal du lige løbe en runde til, før du tager sko og jakke på for at se, om du kan se noget, som du måske har glemt? Og i sidste enge bliver beslutningen om at tage sko på, før man tager jakke på på vej ud af døren en kæmpe (og bevidst) beslutning – oven på alle de andre beslutninger.

 

 

Jeg er lige startet på en ny bog (”The Power of Habbit – Why we do what we do” af Carles Duhigg) og der står det også gangske tydeligt: ”Without habit loops, our brains would shut down, overwhelmed by the minutiae of daily life”.

 

Meget løst oversat fortsætter bogen med at forklare, at man får problemer med at udføre almindelige, simple dagligdags aktiviteter, når ens hjerne ikke er i stand til at hjælpe en med at træffe de fleste af de beslutninger, der skal træffes hver dag. Og det er jo netop den situation man havner i som nybagt mor!

 

Beslutninger – anden gang

Derfor tænker jeg, at jeg da vel for pokker må have bare lidt mere reference ramme næste gang – og dermed være bedre til at træffe bare nogle af de mange beslutninger – jeg har jo prøvet det før! Jeg tør så ikke tænke på alle de nye beslutninger, der udspringer af at jeg næste gang har 2 børn at tage hensyn til/tænke på.

 

Held og lykke med din beslutningstagen. Og HUSK at det ikke er dig, der er noget i vejen med, når valget mellem leverpostej og makrel vokser dig over hovedet!

 

 

Læs mere eller følg mig her på facebook her