Close
Hvor meget skal man egentlig “være på” som forældre…?
facebook pinterest twitter

Hvor meget skal man egentlig “være på” som forældre…?

mortilminimoef 10 oktober 2017, 18:48

 

Det er fredag aften og jeg sidder på gulvet sammen med min datter og leger med Lego dublo klodser.

Jeg zoomer ret meget ud – det har været en travl dag på arbejdet og nu sidder jeg endelig stille og skal ikke tænke hurtigt. Men jeg har dårlig samvittighed overfor min datter fordi mor endelig er kommet hjem, og så sidder vi ellers bare på gulvet med mor der stirrer tomt ud i luften.

Men hvorfor har jeg denne dårlige samvittighed? Hvis jeg tænker over der, så udfylder jeg jo mor-rollen ganske godt i situationen – jeg sidder sammen med min datter, jeg nusser hende lidt på ryggen, jeg kommenterer lidt på legen med klodserne. Og er det egentlig ikke alt, hvad sådan en lille størrelse har brug for?

Det viser meget godt min situation for tiden.

Jeg overvejer rigtig meget hvordan en familie hænger sammen – hvordan vi strukturerer vores hverdag, så der stadig er overskud. Det er tanker om, hvad min karriere betyder for det at være mor. Og hvordan jeg prioriterer, og sørger for at det er de vigtige ting, der fylder. Og det kræver så igen, at jeg træder et skridt tilbage, og gør mig tanker om, hvad ”de vigtige ting” er.

Lige nu handler det om tid med minimøf, hvor jeg er til stede og ikke zoomer ud og ikke har gang i aftensmad eller rengøring eller 10.000 andre ting samtidig.

Min situation lige nu: Vi skal ikke noget i denne weekend for første gang i mange uger (omring 3 måneder faktisk). Der har været flytning, familie besøg, ture til Jylland, en fest med vennerne mm.

Det er hyggelige ting, som vi i bund og grund rigtig gerne vil. Men der har bare været (for) meget i en lang periode. Jeg trænger til, at vi bare er os 3 – til at mærke vores lille familie og være alene med minimøf.

Familien fylder meget. Flytning/nyt hus fylder meget. Vores nye liv som familie fylder meget og er en meget større omvæltning, end jeg havde forestillet mig, da vi gik i gang med projekt baby. Mere om både projekt hus, om min oplevelse af familieforpligtelserne for en lille ny familie i senere posts.

Og der kommer selvfølgelig også rigtig meget mere om det, at være blevet en familie og hvordan jeg oplever forandringerne i forhold til vores tidligere liv – faktiske forandringer, ja, men også rigtig meget på det mentale plan.

Lige nu har vi nået et leje, hvor det ikke føles som om vi står i hus til halsen. Og vi skal kun være os selv hele weekenden. Det er rart. Hvor tit skal man prioritere at have sådan en weekend?

Billede til blog no 1