Gør-det-selv med (på trods af) børn

I denne haloween tid – og lige snart juletid – fokuserer vi meget på gør-det-selv projekter, hvor vi kan inddrage de små. Der skæres græskar og laves juledekorationer i en klat ler. Og det er super hyggeligt! En anden ting vi gør i herhjemme (især efter at være blevet husejere) er gør-det-selv projekter på trods af børn.

Gør-det-selv behovet som husejere

Vi flyttede i hus for lidt over et år siden, og der er bare rigtig mange ting man skal have rettet til og lavet om og skal have ordnet i sådan et nyt (gammelt) hus. Når der ikke står millioner på bankbogen gør man det selv. Og her har vi virkelig oplevet at Minimøf gerne vil være en del af alle projekterne.
Noget af det første store jeg kastede mig over, var en fuld væg reol ind til stuen. Projektet tog det meste af efteråret sidste år. Jeg arbejdede typisk på det, når minimøf sov til middag og om aftenen (det kan ikke anbefales at bruge al sin fritid på sådan noget, men resultatet er blevet ret fint!). Når minimøf stod op fra middagslur i weekenden, skulle hun selvfølgelig være med i alt det sjove mor havde gang i. Og hun har fået lov i det omfang vi mener det ikke er farligt.
Det er bl.a. blevet til RIGTIG mange omgange af: tøm kassen med skruer ud på gulvet og put skruer tilbage i kassen igen – dog med en betydelig overvægt af “tøm kassen” og forlad det hele.

Værktøj og hvordan man bruger det

I en lang periode rendte hun altid rundt med en skruetrækker (til bedsteforældrenes store forargelse og bekymring, for det er jo farligt hvis hun falder med den). Skruetrækkeren stak hun ind i diverse huller i væggene og i alle vores møbler – for det var jo det mor lavede: bore huller i reolen og sætte skruer i hullerne. Hun tager stadig skruetrækkeren hver gang vi skal lave noget hvor der skal bores huller.
Hun overraskede mig ret tidligt ved at have sat 4 skruer ned i forborede huller, da jeg var ved at samle en IKEA kasse og stå med skruetrækkeren og forsøge at skrue på dem.
Hun har efterfølgende fået sit eget lille håndværkersæt med redskaber i plastik udgave. Det er hun utrolig glad for (selvom hun godt ved det ikke er det samme som det rigtige værktøj). Og far og mor er glade for at en skruetrækker i plastik laver mindre mærker på møblerne, når de bliver skruet i.

Når det hele går op i en højere enhed

Vi oplever stadig, at hver eneste gang vi finder værktøjskassen frem, er der et mindre jubelsudbrud fra minimøf og hun kigger forventningsfuldt efter hvad vi mon skal lave i dag.
Jeg synes det er fantastisk når vores praktiske (og nødvendige) opgaver kan blive en leg for minimøf (ingen dårlig samvittighed over tid væk der!). Jeg tror også det er sundt for hende at få lov at være med. Og det er altså også hyggeligt at have sådan en lille hjælper. Så rigtig mange anbefalinger om at inddrage de små – meeeen man skal indstille sig på, at alting tager dobbelt så lang tid!