Velkommen til hamsterhjulet

Jeg sad kl lidt i otte fredag morgen i sidste og græd ude på toilettet på mit arbejde. Hvorfor? Det er svært at forklare. Men jeg synes bare jeg kæmper lidt for meget lige for tiden…. Og at jeg ikke har særlig meget overskud til MIG!

Det er meget på grund af mit arbejde, hvor der for tiden er liiidt for meget at lave og liiiidt for lidt sparring. Men også på grund af vores hverdag derhjemme. Tiden går med at rydde op og ordne praktiske ting.

Hamsterhjulet

Vi er for nyligt flyttet i hus (okay, det er snart et halvt år siden), og der er (stadig!) en uendelig række opgaver med at indrette, finde møbler der passer ind, holde styr på håndværkere (som skulle have været færdige i august).

Vi roder mere, fordi vi har mere plads at rode på. Så vi rydder op hele tiden. Og alligevel har vi legetøj og brugte glas og madrester ud over det hele. Minimøf spiser så ofte, at der næsten altid står en brugt tallerken midt på spisebordet og ligger en cirkel med krummer omkring børnepladsen.

Det er, som om det mest er mig der ser det, og dermed mig der mest gør noget ved alle de små ting løbende. Det generer simpelthen ikke min mand nær så meget. Eller, som han siger, det ligger udenfor hans synsvidde. Så tager han en større omgang ind imellem. Og bruger i øvrigt tiden på at lege med minimøf. Mens jeg går forbi hende 10 gange om dagen for at få sat et eller andet åndssvagt på plads, puttet i opvaskeren. Og jeg planter blomster om og hænger fulgte foder ud og støvsuger nullermændene ude i gangen op, før de bliver så store at minimøf begynder at plage om, om vi kan beholde dem som husdyr….. og og og ……!

Jeg føler jeg løber for at få både job og hente-bringe rutinerne og madlavningen og besøg fra vores venner til at hænge sammen.

Minimøf får alle de timer, hvor jeg synes jeg rent praktisk kan eller har energi til at gøre andet end bare falde om på sofaen eller gå i seng.

Hvad blev der af MIG-tid?!

Det irriterer mig at jeg bruger alt min frie tid i 4-5-6 weekender i streg på et (alt for stort) gør-det-selv projekt i huset. Det irriterer mig, at jeg føler jeg ikke gør det godt nok på arbejde (hvilket jeg dog formentlig gør, hvis jeg tænker rigtigt over det, jeg lægger bare en del færre timer end tidligere). Det irriterer mig, at hver gang jeg holder fri eller planlægger noget andet end arbejde og familiebesøg, så er det praktiske ting som vaccination, lægebesøg eller julegaveindkøb. Det er fandme op ad bakke når man GLÆDER sig til at komme ud at handle ind alene, fordi det i det mindste er et lille afbræk fra alt den almindelige rutine.

Jeg føler, at jeg tager en hel masse hensyn der enten slet ikke er nødvendige eller ikke værdsættes! Min mand siger, at mange af hensynene værdsættes, men at mange ag dem også værdsættes i og med at han og minimøf slet ikke lægger mærke til dem.

Og et eller andet sted midt i det hele glemmer jeg at finde tid til mig selv.

Så derfor sad jeg og tudede på toilettet på arbejde fredag morgen kl. lidt i 8. Fordi min mand havde glemt at tage hensyn til mig den morgen, så jeg kom 8 minutter for sent afsted på arbejde i forhold til det jeg havde planlagt, og fordi min chef havde flyttet et møde uden huske at inkludere mig – og fordi der skal så uendelig lidt til for at vælte balancen i min verden for tiden.

Er det bare sådan det er?

Jeg ved egentlig ikke, hvordan det skal kunne være anderledes. For selvfølgelig skal der ryddes og laves mad og hentes minimøf og laves mere mad (åh så mange måltider om dagen på trods af hvor få vågne timer hun egentlig er hjemme 🙂 )

Måske det bare er sådan det er at være småbørnsforældre. Når glansen ved det nye ved at have fået barn og blevet familie er ovre og man skal have en hverdag til at hænge sammen. Skide hårdt og altid er lidt på bagkant.

Jeg tager en dyb indånding – efterfulgt af en 10-20 stykker mere – tørrer øjnene og trisser tilbage på min plads, for der er egentlig slet ikke tid til at sidde der, hvis jeg skal kunne tage fra arbejde, så jeg kan hente minimøf. Og lover mig selv, at jeg vil prøve at huske på, hvad der virkelig er vigtigt, for vi har det jo egentlig ret godt i øvrigt.

 

Det er skide skægt - og mor skal nok rydde op

Det er skide skægt – og mor skal nok rydde op

 

Følg med på facebook, hvis du kan lide hvad jeg skriver og vil læse med på det jeg skriver fremover. Det er ikke så ofte, men lidt længere ting.