Mor har bryster – og rynker…

Minimøf 1 år og ca. 9 måneder og jeg er som mor inde i en fase, hvor jeg er vildt imponeret over den udvikling af det lille menneske, vi har lavet. Hun har en fantastisk alder! Man kan nærmest se og mærke, hvordan hun fra dag til dag bliver mere og mere bevidst.

 

I rivende udvikling

For tiden stopper hun ofte op og kigger hun på mig, når hun leger. Hun kigger intenst og længe – direkte ind i øjnene. Det er meget underligt, men også rart. Jeg føler mig tæt på hende, og jeg kan nærmest mærke, at hun er i gang med en udvikling og tænker store tanker (okay, det gør hun nok reelt ikke, men det føles lidt sådan).

 

Nærstudering

Andre gange er det mere håndgribeligt, hvad det drejer sig om. Så er det ikke øjnene, der bliver nær-studeret, men næsen eller ørerne. Hun tager fat om mit hoved og vender og drejer det og stikker sine små fingre op i næsen på mig. Ligesom for at teste, om det er okay, eller medfører en reaktion. Eller måske hun tjekker for nullermænd…. Hun er meget observant lige nu, og kan finde nullermænd OVERALT. Så stopper hun helt op, råber ”FNULLER” og peger. Og så står hun dér, indtil en af os kommer og fjerner fnulleret – som en anden lille sporhund.

 

Mor har bryster

I dag var det så brysterne, hun lagde mærke til. Vi sidder på en stol med maven mod hinanden og har holdt lidt om hinanden i en morgenhyggestund. Da der kommer lidt luft imellem om os, aer hun mit ene bryst, og derefter hånden over på sin egen t-shirt. Der går lidt, før jeg begynder at lægge mærke til, at hun faktisk er i gang med en sammenligning. Men det er det, hun gør. Hun peger på bogstaverne på min hvide t-shirt, og så på sin egen, hvor der ikke er nogen bogstaver. Gentager et par gange. Så bobber hun mit ene bryst og mærker på det. Og så hånden over og mærke samme sted på sig selv. Og så kigger hun op på mig, som om jeg lige må forklare. Det gør jeg selvfølgelig – jeg forklarer, at mor har bryster, og at det har hun ikke. Endnu. Men at hun også får bryster ligesom mor, men først engang om lang tid når hun er blevet en meget større pige.

 

Forklaringen er nok gået hen over hovedet på hende – hendes sprog er slet ikke udviklet nok til at følge sådan en talestrøm. Men det virkede som om hun accepterede, at det var okay, fordi Mor anerkendte, at der var en forskel.

 

Jeg er ellers ikke så pladder-romantisk omkring det at være mor, men jeg er virkelig fascineret af at følge denne udvikling – ”menneskeliggørelsen” og bevidstheden hos Minimøf, som hele tiden udvikler sig.

….og rynker

Okay, for det meste i hvert fald…. I går pegede hun nemlig på de små begyndende rynker, jeg har i panden og som var særligt tydelige i anledning af solskinnet. ”Hov” sagde hun og masede sin finger ind i panden på mig. Ligesom for at konstatere, at de ikke plejer at være der. Og for at se, om de kunne fjernes. ”Taaaak skat, Mor er meget glad for at du lægger mærke til ting. Kan vi eventuelt liiige finde noget andet, du kan lægge mærke til???!! – se der er da vist en fnullermand ovre i hjørnet?”

Needless to say, men jeg har nu investeret i en bøtte dyr rynkecreme…

Rynkebekæmper

Hvis du vil følge med, så giv mig et like på min facebook side hvor jeg poster nyt ting fra bloggen 😊