Romantisk middag, forældreudgaven

Min mand har ikke været hjemme i et par dage så jeg tænkte at vi fredag aften skulle have et par gode bøffer og hygge os lidt over maden. En romantisk middag.

Fredag aften kommer han lidt senere hjem end til vores normale spisetid, så Minimøf har fået sin aftensmad før vi skal spise.Minimøf er i potte-tilvænning og går rundt uden ble på – og lige i det maden ER færdig og står på bordet, kommer hun og siger at hun skal poope! Hun har aldrig gjort det på potte før, men hun går rundt uden ble på og potten står lige ved siden af, så vi beder hende om at sætte sig på potten. 30 sekunder senere rejser hun sig. Vi tænker at så var det bare falsk alarm, men nej nej, der er både stort og småt i potten.  Okay, første udsættelse, hente toiletpapir, tørre numse, skylle potten og rose Minimøf. 

Så er vi vist også klar til at spise. 

Well… vi skal lige forhandle lidt på mængden af tøj – okay, du må gerne rende nøgen rundt, hvis vi kan få lov at spise i fred (man vælger vel sine kampe med omhu!).

Men Minimøf synes ikke at det er særlig sjovt at vi skal sidde der, for hun er jo for længst færdig. Forældredilemma: Hun har egentlig set Gurli gris mens jeg lavet mad. Så vi kigger lidt på hinanden hen over maden. Okay, voksen kæreste tid prioriteret (det er trods alt fredag aften og vi har ikke set hinanden I et par dage). Minimøf bliver bestukket med noget mere Gurli gris.

Og vi får madro – i ca. en halv bøf og 3 kartoflers tid. 

Minimøf var så ikke færdig med at poope. Ooog hun nåede ikke hele vejen ud på potten. Så vi måtte lige tørre lidt gulv op og igennem en ny pottetømning/numsetørri og en “det er okay du kom til at lave lort på gulvet – det var bare et uheld – du skal ikke være ked af det skat” forklaring. 

Og så var der faktisk ro til at nyde hele resten af vores kolde mad – og vi fik snakket lidt 😝

Jeg har tidligere lovet at det ikke skulle handle om lortebleer her på bloggen – så undskyld! Men det er også en del at forældreskabsrejsen (og ret underholdende).

 

 

Hvis du vil følge med, så giv mig et like på min facebook side hvor jeg poster nyt ting fra bloggen 😊